WS: En ren Hollywood historie

Jenner Racing Copyright W Series

W Series fik i dag et helt nyt hold og det med en meget speciel bagkvinde. Caitlyn Jenner hedder den nye teamejer, kendt som ex-manden fra ‘Keeping up with the Kardashians’, og født som Bruce Jenner.

Som Bruce Jenner deltog han i bl.a. de olympiske lege i Montreal, Canada 1976, men siden efteråret 2015 er hun officielt blevet anerkendt som kvinden Caitlyn Jenner. Hun stiller i år med sit eget Jenner Racing, i serien der kører som supportløb til otte Formel 1-løb inklusiv Miami, COTA og Mexico.

Caitlyn er ikke ny i motorsport. Som Bruce vandt hun et Celebrity Race i Long Beach, hun har deltaget i Daytona 24-timersløbet og var fabrikskører for Ford i seks år med en andenplads i Daytona som bedste resultat.

Nu vil hun promovere unge kvinder, og vi kan nok forvente at det bliver fra USA de vil komme fra. Sidste uge afviklede W Series deres Rookie test på Inde Motorsport Ranch i Arizona, og her var syv af de 15 kørere fra USA.

Så vidt vides er hun den første rigtige teamejer i W Series.