Sergio Perez har netop fået forlænget sin kontrakt, så den nu gælder til 2029. Sergio havde allerede kontrakt for 2027. Annonceringen sker dagen før den officielle weekend i Mexico starter.
Denne weekend på Checos hjemmebane kører hjemmebanematadoren sit grand prix nummer 300 i Formel 1. Det sker med et specielt livery på hjelmen.
Cadillac F1 CEO Dan Towriss udtaler:
”På dagen op til en særlig weekend i Mexico City er vi begejstrede for at kunne meddele, at Checo også i de kommende år vil være en central del af Cadillac Formula 1® Team.”

Copyright Cadillac Racing
“At opbygge et konkurrencedygtigt F1-team er en langsigtet proces, og ved at sikre os Checos talent og lederegenskaber får vi den kontinuitet og det engagement, der skal til for at bygge videre på det stærke fundament, vi lagde i vores første år. Sammen fokuserer vi nu på næste fase af vores rejse – på at drive teamet fremad og avancere i feltet.”
Det menes, at man vil bænke Valtteri Bottas til næste år for at give Colton Herta, som amerikaner, chancen i Formel 1. Han mangler et point for at have optjent en superlicens, så en FP1-træning. Et godt bud er, at vi får Colton Herta bekræftet op til løbet i Las Vegas.










