Kimi Antonelli tog sin sejr nummer ni, da han dominerede løbet på COTA. Verdensmesterskabet kom snublende tæt på, men må vente mindst en uge. Charles Leclerc og Max Verstappen tog sig af podiet.
En sejr til Kimi Antonelli, George Russell p9 og Lewis Hamilton p5, så havde Mercedes-garagen blevet mange champagneflasker fattigere. Desværre for Kimi, så sluttede George Russell p8 og Lewis Hamilton p4. Så VM må vente til Mexico eller måske først Brasilien om en, henholdsvis to uger.

Copyright Pirelli
Det var dog ikke fordi Kimi ikke gjorde sit. Startende på Medium med de næste fire biler på Soft, kunne det være blevet rigtig svært at holde føringen. Han tog dog starten og styrede løbet, og kun under pitstop stod Kimis navn ikke øverst på listen.
Max Verstappen og Charles Leclerc har en god kamp, hvor Ferrari-køreren kommer foran på banens første halvdel, mens Max Verstappen tog p2 tilbage på banens anden halvdel, da han kørte udenom i COTA’s omvendte Tyrkiet sving 8.

Copyright Red Bull Contentpool
Isack Hadjar tabte flere placeringer fra sin startplads som nummer tre, og så kender man den franske kørers humør. George Russell får fem strafsekunder for at køre for bredt i sving 1 for at undgå at ramme en McLaren, men det blev som en genvej/fordel.
I den første tredjedel af løbet får vi nogle billeder af kampe i midterfeltet som f.eks. Fernando Alonso og Alex Albon. Så er det som om, at det går op for producerne, at den slags går ikke, så stort set resten af løbet fokuserer på topkampen.

Copyright Red Bull Contentpool
Der kom også teamordrer i brug i løbet, da Oliver Bearman bliver bedt om at lade Esteban Ocon komme forbi. Max Verstappen er den første topkører, der får nye sutter på. Det sker allerede på omgang 14, og han får nye Soft på sin bil. Da han startede på Soft ved vi allerede, at han er på en to-stopper.
De næste par omgange kommer flere kørere i pit. Først Hamilton som skifter sin Soft til Medium. Det gør Charles Leclerc også omgangen efter, og på samme tid kører Oscar Piastri i pit. Han skifter sine Medium ud med Hard, og igen omgangen efter skifter Norris på samme måde.

Copyright Pirelli
George Russell kommer i pit på omgang 23, men har lige sine ekstra fem sekunder før dækkene må skiftes. Kimi Antonelli venter til omgang 25 med at køre i pit og skifter sine Medium til Hard. Ude på banen kører Max Verstappen stærkt. Da han kommer op til sin holdkammerat Isack Hadjar, så tøver Isack med at give plads til Max. Hadjar når dog lige at spærre lidt for Charles Leclerc før han kører i pit.
Oliver Bearman bliver første DNF. Senere udgår Franco Colapinto og til sidst Valtteri Bottas. Bottas giver en VSC.

Copyright Pirelli
Lidt over halvvejs i løbet fører Max Verstappen med 1.8 til Charles Leclerc og yderligere 1.3 til Kimi Antonelli. Der er dog lige et pit stop, der skal tages. Max er igen første topkører i pit og skifter sine Soft ud med Medium. Igen følger flere biler efter over de næste omgange. Overraskende tager mange Hard i brug.
Lando Norris der allerede er på Hard kommer derfor op på andenpladsen i løbet. Han kan dog ikke holde tempoet og ender med at falde ned på p5 foran Isack Hadjar. George Russell kommer op til Oscar Piastri, men McLaren-køreren forsvarer sig resten af løbet og slutter foran Russell.
Her kan du se højdepunkter fra USA’s GP 2026.

Copyright Pirelli
Liam Lawson og Pierre Gasly tager de sidste pointgivende placeringer i løbet. Løbets udfald udskyder som bekendt VM-afgørelsen mindst en uge, men kampen om p2 intensiveres. Der er nu kun et point mellem George Russell og Lewis Hamilton.

Næste uge går det løs i Mexico. Alle sessioner kan ses på TV3 Sport/TV3+, Viaplay og F1TV Pro.










