Sergio Perez overvejer fremtiden

Valtteri Bottas og Sergio Perez Copyright Cadillac Racing

Sergio Perez er 36 år gammel og tættere på afslutningen af sin karriere end begyndelsen, Det ved han og han er begyndt at tænke på, hvornår den dag kommer, hvor familien kommer først.

Som den ene af Cadillacs kørere oplever han de udfordringer som Cadillac kæmper med. Udfordringer som er større end han havde regnet med. Det udtalte han til den mexicanske tv-station ‘Televisa’ forud for denne weekends amerikanske grand prix.

“Dette er et projekt, der kræver mere tid end jeg oprindeligt forventede.”

Han vil dog ikke sætte en dato på.

“Det er svært at give et bestemt tidspunkt, men det vil ikke vare længe.”

Sergio Perez
Copyright Cadillac Racing

Er Checo brændt ud? Det mener han ikke selv.

“Folk, der kender til Formel 1, ved hvilket niveau jeg kører på.”

“Det har givet mig stor tilfredshed at bevise over for mig selv, at i de seneste år har omstændighederne forhindret mig i at vise mit fulde talent.”

Familien har fået større og større betydning. Derfor nærmer afslutningen sig.

“Jeg er klar over, at vi er meget tættere på slutningen end på begyndelsen, men netop derfor vil jeg nyde disse Grand Prix-løb i fulde drag.”

“Det, der virkelig holder mig tilbage, er mine børn. Jeg ville elske at blive ved lige så længe som for eksempel Fernando, men mine børn er i en alder, hvor jeg gerne vil være mere til stede.”

Checo – Sergio Perez
Copyright Red Bull Contentpool

Fremtiden er ikke skemalagt, men der er lagt planer.

“Jeg glæder mig til projekter uden for motorsportens verden. Jeg vil gerne slutte min Formel 1-karriere på toppen, og alt, hvad jeg kan sige, er, at vi snart får svaret.”