Vred Verstappen over COTA asfalt

Max Verstappen Copyright Pirelli

Circuit of the Americas er USA’s mest moderne permanente racerbane, men det mærker man ikke som kører. Asfalten er flere steder så dårlig, at kørerne får fysiske men af banen. Max Verstappen er vred.

Red Bull-køreren skældte ud i et interview med ‘Viaplay’:

“Jeg vil gerne invitere ham til at køre min bil.”

Ham er chefen for COTA Bobby Epstein.

“Derefter vil jeg se ham stoppe indenfor fem omgange, fordi han ikke ønsker at gøre det længere.”

Første sving, svingsektionen 4-5 og sving 19 er de værste steder på banen.

”Disse ujævnheder er ikke normale. Jeg har fået foretaget et par scanninger, og man kan se, at der i visse diskus-skiver nederst i ryggen stort set ikke er mere tilbage.”

”Før sving 1 og sving 19 løfter jeg mig op fra sædet, inden jeg når dertil; ellers er det simpelthen umuligt.”

”Jeg tager piller for at kunne klare det.”

Charles Leclerc presser sig forbi Max Verstappen. Senere på omgangen tager Max pladsen tilbage..
Copyright Red Bull Contentpool

Lando Norris har taget hovedpinepiller for at kunne gennemføre.

”Sving 19 er ret forfærdeligt.”

”Jeg mener, vi er i Formel 1 – Vi burde kunne gøre noget ved det.”

Carlos Sainz i sin rolle som GPDA bestyrelselsmedlem er overrasket over, at banen er blevet godkendt af FIA med deres FIA standarder.

Lewis Hamilton
Copyright Pirelli

Lewis Hamilton er overraskende nok støttende.

”Folk klager – jeg er 42 år, og min ryg har det fint.”

”Det er ujævnt, men jeg synes, det er okay.”

Det kræver en større asfaltering for at løse dette problem, der graver dybere end overfladen.

”Man er nødt til at gå dybere til værks.”

”Jeg mener, at FIA og Formel 1 burde være strengere på dette punkt. Man er nødt til at grave banen op og etablere et ordentligt fundament.”

Sidste gang vi rigtig hørte om kørere, der blev fysisk skadet vari 2022, hvor begrebet porpoising vendte tilbage i sportens ordforråd.