Der var lagt i kakkelovnen til det helt store show. Thermal Club 1 million dollar challenge med en halv million dollars til vinderen. Det helt store layout på over fem kilometer, men alligevel uden plads til alle biler. Alex Palou vandt opvisningsløbet, de store tabere var tv-seerne.
Ideen var ellers god nok, men det var nok mere en high speed-opvisning af den private racerbane Thermal Club i Couchella, Californien, hvis layouts ikke byder på mange overhalinger, når det er hurtige biler med professionelle chauffører bag rattet.
Formatet var som følgende. Feltet blev delt i to, fundet ved lodtrækning, og hver gruppe fik otte minutter lørdag til at finde startrækkefølgen til søndagens kvalifikationsheat. Her ville de seks hurtigste fra hvert heat gå videre til finalen, der skulle køres over tyve omgange.
Det lød egentlig fint, men finalen var også delt i to heats a’ 10 omgange.
Felix Rosenqvist startede forrest i Heat 1, der startede med et crash, da Scott Dixon og Romain Grosjean ramte hinanden inden starten reelt var gået. Romain røg i gruset, og skøjtede ind over banen og ramte flere andre biler, der fik skader.
Romain var rasende. Han var ude og havde dermed ingen chance for at kæmpe med om de $500.000 som den endelig vinder ville tage med hjem. Nu måtte han nøjes med de $5.000 som alle kørere som minimum ville få. Will Power blev ramt og så var han reelt ude, da han ikke kunne køre sig i Top 6.
Scott Dixon fik skylden for uheldet med Romain Grosjean og en tur igennem pitten som straf. Så var han ude. Oppe i front kørte Felix Rosenqvist heatsejren hjem foran Scott McLaughlin. Christian Lundgaard kom med til finaleheatet.
Andet heat havde Alex Palou som suveræn vinder. Her blev kørt pænt, men det var ikke underholdende at se på. Thermal Club er en privat racerbane finansieret af nogle rigmænd med alt for mange penge, men der var ingen tribuner, og kun få tilskuere som stod på terrasserne i nogle af de mange klubhuse, der omgiver banen. Det største problem var dog manglen på tv-kameraer.
Få kameraer gjorde ikke løbene underholdende, og en stor del af dækningen var fra onboardkameraer, så hvis der var nogle kampe så var det ikke meget man fik dem at se. Christian Rasmussen var med i heat 2, men kom ikke videre. Heatsene var for korte. 10 omgange eller tyve minutter, hvad der nu kom først.
Copyright Penske Entertainment
Finalen på tyve omgange var også delt i to heats. En lille pause efter de ti omgange, og så 10 omganges sprint, der kunne være mange penge værd. Første del af finalen var en stor omgang rod. Netop afbrækket i midten, der samlede de 12 i finalen igen, gjorde at ingen kørte for noget. I stedet kunne man spare på dækkene, og det gjorde Colton Herta, der næsten var en omgang efter da der var pause.
Lundgaards holdkammerater Graham Rahal og Pietro Fittipaldi havde begge haft fejlberegninger på brændstoffet og måtte køre yderst konservativt for at komme igennem. Begge blev diskvalificeret under pausen.
Så var der 10 biler til finalen hvor Alex Palou tog starten og kørte væk, som var det Max Verstappen i Formel 1. Bag sig kom Scott McLaughlin forbi Felix Rosenqvist og så det var da også de tre, der stod øverst på podiet.
Christian Lundgaard blev smidt bagerst et par gange og var reelt ikke en faktor i finalen. Var der nogle vindere af løbet på Thermal Club? Naturligvis, men det var ikke tv-seerne. Showløbet viste på mange måder at formatet var helt forkert. Colton Herta der nærmest havde sneglet sig rundt i første del af finalen kørte sig op igennem feltet og scorede nogle gode dollars til sig selv og Andretti Global.
Banen som der blev kørt på var over fem kilometer lang. Det er længere end flere F1-baner, men alligevel fik vi ikke et helt felt og en længere distance, men derimod en samling sprintrace, hvis udfald startede med en lodtrækning.
Det format behøver Indycar ikke gentage.
Husk Indycar kan ses på Viaplay og som oftest TV3 Max.
