Indy: Ikke interesseret længere

Pato O'Ward Copyright Penske Entertainment

Pato O’Ward har haft en drøm om at komme til Formel 1. Det har han aldrig lagt skjul på, og har da også kørt flere FP1-træninger. Nu siger han dog, at drømmen er slukket. Det er det nye reglement, der er skyld i det.

Interessen er der ikke længere, siger den mexicanske kører. Han er ellers en af McLarens officielle reservekørere ved siden af F2-mester Leonardo Fornaroli. De nye ‘Frankenstein’-biler som 2026-bilerne er blevet døbt uofficielt.

Pato O’Ward
Copyright Penske Entertainment

I et interview givet under weekenden i Long Beach, siger Pato blandt andet:

“Hvert år har det ændet sig mere…ærligt, de nye Formel 1-biler – hvad serien har gjort er en fejl. Sandheden er, at når man ser på dem, de er kunstige.”

“Den sult jeg havde efter at komme til Formel 1 handlede ikke om berømmelse eller penge – Det var fordi bilerne var imponerende.”

Pato O’Ward
Copyright Penske Entertainment

Specielt det store fokus på den elektriske side af drivlinen irriterer ham. Overhalingerne er kunstige.

“Du ønsker ikke at dreje en kontakt og sige ‘Oh, jeg drejer den for at overhale ham kunstigt.”

“Det er ikke Mario Kart, vi kører race her. Ærligt har jeg ingen interesse i at være en del af det.”

Den mexicanske kører har det dog fint nok med at sidde i simulatoren og lave udviklingsarbejde, og som reservekører vil han nok også få to af de fire FP1-træninger, som McLaren skal give.

“Reserverollen er fin, et fast sæde under de nye regler er ikke.”

Colton Herta i sin F2-testdebut
Fra Colton Herta X

Chancen for, at Pato O’Ward skulle komme i Formel 1 er nok også lig nul. Han var kortvarigt en del af Red Bulls juniorprogram inden han kom under McLarens vinger. Det er nemt nok ikke at ville køre Formel 1, hvis man alligevel ikke får chancen.

En chance som Colton Herta håber han får indenfor de næste to år. Skiftet til Hitech i F2 for at samle point nok til en superlicens og alle fire FP1-træninger for Cadillac vil være en god hjælp.

Formel 1 kommer med nye ændringer til reglementet allerede til Miamis Grand Prix næste uge.