Det har været en offentlighed hemmelighed, at Oliver Bearmans holdkammerat i 2027 ville blive brasilianske Rafael Camara. Her til eftermiddag er bekræftelsen kommet. Kontrakten er flerårig.
Rafael Camara er, ligesom Oliver Bearman, en del af Scuderia Ferrari Driver Academy, hvor han startede i 2021. Han fører Formel 2-klassen, og har kørt flere TPC-sessions for Ferrari og i august også for Haas, da han testede VF25 på Portimao-banen ved Algarve.

Copyright Haas F1 Media
Haas teamchef Ayao Komatsu udtaler:
“Jeg er utrolig glad for at kunne knytte et så ungt og fantastisk talent som Rafael Câmara til holdet. Jeg behøver ikke at fortælle om alle hans bedrifter i juniorrækkerne – det har været meget imponerende. Og i hans debutsæson i Formel 2 har den fart, han har udvist i meget vanskelige situationer – som f.eks. under kvalifikationen i Monaco og Montreal – tydeligt vist, hvilket potentiale Rafa besidder.”
“Da han kørte for os i vores TPC-program i Portugal, viste han, at han kunne klare opgaven fremragende, selvom han ikke havde meget tid til at lære bilen at kende; han viste os langt mere end blot rå fart. Rafa formåede at skabe rammer, der gjorde det muligt for ham at yde sit allerbedste – det var meget imponerende, og de omgange, han kørte, var helt særlige.”
“Vi er alle begejstrede for denne mulighed, og som TGR Haas F1 Team er vi fast besluttede på at pleje dette talent og skabe et miljø, hvor han kan blomstre. Vi ønsker at skabe rammer, hvor han føler sig tryg og får den nødvendige opbakning – et sted, hvor han virkelig kan folde sit fulde potentiale ud.”

Copyright Haas F1 Media
Dagens hovedperson Rafael Camara siger selv:
”Jeg er utroligt glad for at blive en del af TGR Haas F1 Team som Formel 1-kører.”
”Det er et vigtigt skridt i min karriere, og jeg vil gerne takke Gene Haas og Ayao Komatsu for den tillid, de har vist mig. Jeg er også meget taknemmelig over for Scuderia Ferrari Driver Academy for deres støtte og for alt det, de har bidraget med til min udvikling gennem årene – og tak til min familie, som altid har været der for mig på denne rejse.”
“Nu fokuserer jeg på at forberede mig bedst muligt på denne nye udfordring. Der er meget at lære, og jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med teamet, lære bilen at kende og fortsætte min udvikling som kører.”
Hvis Haas stadig mangler en FP1 Rookie-kører, så ser vi nok Rafael Camara i bilen.










