Den næste sæson i W Series har nu fået sin kalender for 2020 offentliggjort. Som i den første sæson så vil W Series være en del af DTM Support-programmet og derfor er de seks datoer de samme som DTM.
Kalenderen byder på nye baner i forhold til sæson 1. Sæsonen starter i Rusland på den Hermann Tilke-designede Igora Drive.
Anderstorp er også ny på kalenderen og det tætteste vi i Danmark kommer et løb. Desværre kommer vi ikke til at se Michelle Gatting, som har takket nej til et sæde i denne sæson, hvor hun stod til det ene af de to sæder, som ikke er blevet offentliggjort.

Copyright W Series
Kørerne skal også ud og køre rigtig stærkt på Monza.
Har du læst listen over kørere, der har fået en plads i sæson 2, så er det specielt Jamie Chadwick, der springer i øjnene. Hun vandt sæson 1 og fik en pengepræmie på 500.000 euro for at kunne avancere videre i formel-systemet.
Hun får dog lov til at forsvare sin titel af den grund, at sæson 2 byder på point til superlicensen, der skal bruges i f.eks. Formel 1. Det fik man ikke i sæson 1, så derfor får hun som en undtagelse lov til at køre med igen.

Copyright W Series
Kalenderen for sæson 2 lyder.
- St. Petersburg – Rusland – 29.-30. maj 2020
- Anderstorp – Sverige – 12-13. juni 2020
- Monza – Italien – 26.-27. juni 2020
- Norisring – Tyskland – 10.-11. juli 2020
- Brands Hatch – England – 22.-23. august 2020
- Assen – Holland – 4.-5. september 2020









