På papiret har Williams præsenteret dette års FW45 ved en onlinepræsentation for et par timer siden. Virkeligheden er, at det kun er det nye livery vi har set og det ligner noget vi har set før.
Primært er det Nicholas Latifis sponsorer, der er skiftet ud med nye, og så er Gulf kommet ind over, men slet ikke i den størrelse som hypen havde givet. Williams har dog hverken be- eller afkræftet Gulf, bortset fra en fejl på websiden der var oppe i et par timer.
Her kan du se præsentationen, der varer ca. 20 minutter.
Forventningerne lagde op til et nyt livery, hvor man ikke var i tvivl om, at Gulf lagde boksen som ny titelsponsor, men det viste præsentationen at det ikke var sandheden. Tværtimod ligner det mest copy/paste fra 2022.
Det livery vi så til launch sidste år blev jo aldrig rigtig brugt på banen. Det røg på slankekuren de fleste hold kom på, så selv om det ser flot ud nu, så kan det sagtens se anderledes ud når det går løs i Bahrain.
Logan Sargeant og Alex Albon er kørerne på holdet, der skal prøve at genrejse det traditionsrige hold.
Den nye bil skulle dog have flere visuelle forskelle, men dem får vi først at se senere. Muligvis kommer der billeder fra shake down-testen af FW45, men ellers om knap tre uger i Bahrain.