Der er lovet regnvejr i kvalifikationen. 100% siger FIA, men ingen ved hvornår. Der meldes, at regnen først vil komme imellem sving 11 og 14. Lewis Hamilton advares om track limits. Kimi Raikkonen og Antonio Giovinazzi er de to første på banen og alle 20 biler er på banen indenfor det første minut.
Der er race allerede på opvarmningsomgangen. Max Verstappen kører om kap med Lance Stroll, men han får ikke lov at køre forbi. Carlos Sainz kører af i sving 1, så der kommer gult flag. Kolde dæk er grunden. Max Verstappen spinner også på flyvende omgang.

Copyright Alfa Romeo Racing
Der kommer forskellige meldinger om, hvornår regnen kommer imens Lewis Hamilton også kommer over banegrænsen. Tiderne falder. Fernando Alonso melder om regn. Charles Leclerc får annulleret sin tid pga banebegrænsning.
Yuki Tsunoda kører af. Mick Schumacher og Nikita Mazepin er kørt i pit. Med otte minutter tilbage er det Charles Leclerc hurtigst i 1.25.727, mens holdkammeraten Carlos Sainz ligger i den bagerste ende. Carlos rykker op i top 10, men falder ud af top 10. Lewis Hamilton tager en ny omgang og kører hurtigste omgang.

Copyright McLaren Media
Banen er optørrende 15 af de 20 kørere er tilbage på banen med 3½ minut tilbage. Max Verstappen har kørt tiden ned i 1.25.003, men Lewis Hamilton kører 1.24.585. Med under to minutter tilbage er alle tyve biler på banen, selv om man kan diskutere det om Nikita Mazepin, der har været en del af banen.
Mick Schumacher kører sig i Q2 med en flot tid i 1.25. Carlos Sainz kommer med i Q2. Mick Schumacher slutter 0.970 sekund fra Lewis Hamilton.
Dermed bliver startplads 16 til 20
- Daniel Ricciardo
17. Nicholas Latifi
18. Antonio Giovinazzi
19. Kimi Raikkonen
20. Nikita Mazepin

Copyright Haas F1 Media
Lewis Hamilton og Valtteri Bottas er de første kørere på banen i Q2. Begge Mercedes er ude på medium-dækkene, hvilket skyldes at de forsøger at kvalificere sig på medium, da startdækket til løbet findes i Q2. Sergio Perez kører af, men kommer tilbage på banen.
Valtteri Bottas er hurtigst efter første forsøg. Lewis Hamiltons tid var hele 5½ sekund efter. Max Verstappen kører 1.24.002, men overgås af Lewis Hamilton i 1.23.595. Fernando Alonso kører sig på p3 efter syv minutters kørsel. 1.24.046 er en rigtig flot tid for en Alpine racer.
Carlos Sainz sparer sin bil. Han skal starte bagerst alligevel. Charles Leclerc var på vej mod en god tid, da han spinner ud af sving 14. Han ligger på p10 med fem minutter tilbage.
De to Aston Martin, George Russell og Mick Schumacher er alle på banen. George Russells mål er Q3, men er 0.018 fra at skubbe Charles Leclerc ud af Top 10. Lance Stroll skubber dog Charles Leclerc ned på p11, og hele 14 kørere er på banen med to minutter tilbage.

Copyright Mercedes AMG
Fernando Alonso er på vej mod bedste tid, men må tage til takke med p3. Lance Stroll kører af i sving 1, som flere andre kørere også har gjort. George Russell kører bredt i sving 14 og misser muligheden for at komme i Q3.
Carlos Sainz sendes på banen med det eneste formål at give Charles Leclerc en slipstrøm. Det er nok til en syvendeplads. Det skubber Sebastian Vettel ud af top 10. George Russell misser Q3 og undskylder over radioen til pitten. Tvbillederne viser, at det er bagenden, der skubber ham af banen.
Der er jubel hos Haas med Micks avancement til Q2.
Plads 11 til 15 bliver dermed:
- Sebastian Vettel
12. Esteban Ocon
13. George Russell
14. Mick Schumacher
15. Carlos Sainz

Copyright Alpine Racing
Lewis Hamilton er første kører på banen i Q3. Nu skal pole position findes. Nu er det softdæk på alle kørere, med Lewis som første kører og Max Verstappen som den sidste til at sætte en tid. TVbilleder viser, at der er en god vind på banen.
Valtteri Bottas kører 1.23.071 i første forsøg. Max Verstappen kører p3 0.227 efter Valtteri, men med et lille speederløft på kerben ud af sving 14. Charles Leclerc er blevet på banen, men kører dog i pit omgangen efter.
Lewis Hamilton kører tidligt tilbage på banen med fem minutter tilbage. Det kan tidsmæssigt give ham to flyvende omgange for han er den eneste kører på banen. Charles Leclerc og Yuki Tsunoda kører også på banen.

Copyright Red Bull Contentpool
Verdensmesteren kører 1.22.868 og sætter ny banerekord på banen. Pierre Gasly var hurtigst i sektor 1, men tabte tid i både sektor to og tre. P4 til franskmanden. Valtteri Bottas tager p2 og Max Verstappen må nøjes med p3.
Endnu en pole tilskrives Lewis’ rekordliste. Dermed starter Lewis fra plads 11 søndag. Sergio Perez må siges at skuffe igen. P7 er ikke godt nok.
Top 10 i Q3 blev
- Lewis Hamilton
- Valtteri Bottas
- Max Verstappen
- Charles Leclerc
- Pierre Gasly
- Fernando Alonso
- Sergio Perez
- Lando Norris
- Lance Stroll
- Yuki Tsunoda









