TV3 er klar til Formel 1-starten

Fællesfoto med corona-afstand Copyright Ewert Foto

GPnews var inviteret til pressemøde hos NENT Group på Amager. Årsagen var naturligvis den kommende sæsonstart, der allerede om ni dage starter med de frie træninger. Pressemødet skulle starte klokken 11.00, men tekniske problemer udskød starten lidt.

Årsagen var godkendt. Man var i gang med at skabe en Skype-forbindelse til Kevin Magnussen, der ikke bare skulle igennem til studie 2, men også streames til Island, hvor man er ved at indføre Viaplay på øen i nord.

Peter Palshøj interviewer Kevin Magnussen på en Skype-forbindelse
Copyright Ewert Foto

Peter Palshøj var vært og interviewede Kevin Magnussen, der fortalte at han havde brugt haven som træningslokale og brugt gokart som et supplement for han var også ramt af bacillen ’The need for speed’. Gokarten havde været sundt for hovedet, der i mangel på racerløb var blevet lidt mentalt træt.

Så det gav ekstra energi at mærke farten under bagdelen og få banket lidt af rusten af.

Nicolas Kiesa, Tom Kristensen og John Nielsen
Copyright Ewert Foto

Kevin Magnussen fortalte også, at han glædede sig til at køre på Spa, og at Monza, Monaco og Suzuka var rigtige racerbaner med kontant afregning, hvor køreren kan gøre en forskel, så det ærgrede ham at to af banerne ikke er med på kalenderen.

Fælles for banerne er, at de har en lang tradition i Formel 1, og derfor håbede Kmag, at Imola kunne blive en del af kalenderen på grund af banens fede historie. Vores danske Haas-kører var også imod forslaget om Reverse Grid-kvalifikationsløbet på trods af, at det sandsynligvis ville være en fordel for Haas.

Nicolas Kiesa
Copyright Ewert Foto

Kevin går ind for, at det bedste hold/kører skal belønnes, og hvad det betyder for Kevin kunne han ikke svare på, men den nye Haas er anderledes sidste års drilske VF19.

Peter Palshøj takkede for Kevins tid og ønskede ham held og lykke inden den officielle del af pressemødet startede. Eksperttrioen Nicolas Kiesa, John Nielsen og Tom Kristensen, Jens Hansen var desværre forhindret, talte lidt om deres forventninger inden pressemødet gik over i individuelle interviews.

Tom K glædede sig til at se styrkeforholdet mellem holdene, og skulle man sætte overskrifter på sæsonen, kort som lang, så var det økonomi og om Lewis Hamilton kan nå de syv titler og tangere Michael Schumacher.

Tom Kristensen
Copyright Ewert Foto

John Nielsen kom med et bud, der kan forklare hvorfor Lewis Hamilton ikke har forlænget med Mercedes. Hvis Lewis Hamilton vinder sit 7. mesterskab, så tror Superjohn at Lewis stopper i Formel 1 for at hellige sig andre ting.

For Nicolas Kiesa handlede det meget om motorer og deres holdbarhed, og skulle et hold få et dårligt år, så vil det blive dækket ind under overskriften, at 2020 i forvejen er markant anderledes.

Tom Kristensen er normalt meget diplomatisk, så det var overraskende, da han kaldte Racing Point for en pink Mercedes, og John Nielsen sluttede med at sige, at de nemmeste point i år ville komme i de første løb, hvor børnesygdomme og kørerfejl er størst.

Peter Palshøj og Nicolas Kiesa er vores sædvanlige værter, John Nielsen og Tom Kristensen deler ekspertkommentatorrollen ved siden af Jens Hansen
Copyright Ewert Foto

Slutteligt blev der vist en video fra Luna Christofi, der hyggede sig i Spanien, men snart satte kursen mod Østrig. Luna tror på en jævnbyrdig sæson, og hun var næsten sikker på, at hun glædede sig endnu mere end Kevin Magnussen til sæsonstarten.

Efterfølgende var der tid til individuelle interviews. Jeg havde lavet et lille skema med de samme spørgsmål til alle fire hovedpersoner, så hvis du synes spørgsmålene lyder ens, så er der en grund til dette. Til gengæld er svarene forskellige og de har alle deres nuancer.

Sæson 2020 bliver vist på TV3+ og TV3 Sport foruden Viaplay, og det er ikke kun Formel 1, men også Formel 2, Formel 3 og Porsche Super Cup, som bliver vist og på Viaplay er der 48 timer til at gense en udsendelse, hvis du skulle misse en session eller løb.

Vidste du, at TV3 har vist Formel 1 siden 2009. De første sæsoner på TV3 Puls. Det vil sige, at de er klar til deres 12. sæson, og de glæder sig til mange timers selskab sammen med seerne.