Sao Paulos GP – Sprint – Georges den første

Jubel hos Mercedes efter sprinten Copyright Mercedes AMG

Det var en historisk dag, da Kevin Magnussen startede forrest i sprintløbet forud for søndagens grand prix. Over to omgange lykkedes det Kevin at føre sprinten inden overmagten i form af først Max Verstappen og siden de andre top 6-biler kom forbi.

Da sprinten sluttede efter 24 omgange var Kevin faldet ned til p8 og det sidste point, men det var forventet. Kevin havde ikke noget at gøre oppe i det fine selskab, for at være ærlig, men det var en fornøjelse at se ham køre klogt i sprinten.

Kevin Magnussen fører sprintløbet
Copyright Pirelli

Sprinten blev vundet af George Russell, der tog sin første sejr (omend en sprint, red.) i Formel 1. Årsagen til dette kunne findes i dækkene. Max Verstappen var eneste topkører, der startede på medium og de kom aldrig til at virke, så fra omgang 12 og et par omgange frem blev vi budt på racerløb af verdensklasse, hvor George sloges med Max inden han kom forbi. Derefter trak han fra.

Da Carlos Sainz kom forbi Max Verstappen i Senna-S var der en kontakt, der ødelagde Verstappens endplate på forvingen. Det ødelagde aerodynamikken, så Lewis Hamilton kom også forbi, mens Max faldt ned mod Sergio Perez. Den mexicanske kører der er nummer to i mesterskabet kaldte ind for at få Max til at bytte plads.

Kevin Magnussen foran Max Verstappen og George Russell
Copyright Pirelli

Årsagen var den tætte kamp med Charles Leclerc i mesterskabet, som mexicaneren fører med et point. Det blev så forøget med 1 point, men det kunne have været to, men verdensmesteren giver ikke ved dørene.

Forholdet hos Alpine er giftigt. Først ramte Fernando Alonso Esteban Ocon, da spanieren kom op og ride på yderkerben i sving 1, siden ramte de hinanden senere på omgangen, der ødelagde Alonsos forvinge og gav en tur i pit. Kommentarerne på radioen var ikke af den pæne slags.

Tæt kamp i feltet
Copyright Pirelli

Lance Stroll er ved at udvikle sig til en god kører, men hjernen slår stadig fra hos den unge canadier, der pressede en tydeligt hurtigere Sebastian Vettel halvt i gruset ned af baglangsiden. Han måtte senere opgive pladsen til den tyske medkører, men forseelsen gav ham 10 strafsekunder, så dumt træk fordi han ikke ville overhales af den eneste kører i samme materiel.

Alex Albon udgik som den eneste i løbet. Selv sagde han, at det var en følgevirkning af at have kørt over noget debris fra Alonso-Ocon episoden.

George Russell foran Max Verstappen
Copyright Pirelli

Hvor Kevin som forventet ikke kunne holde topkørerne bag sig, så imponerede Mick Schumacher i sin Haas, der ellers startede fra bagerste startplads. Han sluttede som 12’er og var køreren, der overhalede flest biler på sin vej.

George Russell endte sprinten som vinder og starter nu fra forreste startplads i løbet søndag.

Sebastian Vettel lavede flere overhalinger i sprinten
Copyright Pirelli

Under sprinten kom der en melding på skærmen om, at der var sket fejl i startproceduren. Det handlede om, at nogle kørere skulle have holdt forkert i gridboxen, hvilket potentielt kunne give straffe. FIA var fysisk ude og måle startboxene og gennemså video udefra såvel som onboard og inhelmet, og det viste sig at startboxene er mindre i år end tidligere. Derfor slap alle kørere uden straf.

Selv om Fernando Alonso var rasende på Esteban Ocon efter skaden på forvingen, så gav stewards alligevel den spanske kører skylden. Han fik fem strafsekunder og to strafpoint (6 ud ad 12) fordi han var væsentlig hurtigere end Esteban Ocon, der havde en skade fra deres tidligere berøring og fordi det foregik et meget farligt sted i form af pitindkørslen.

Sergio Perez kom tæt på Max Verstappen, men ikke forbi.
Copyright Pirelli

Lance Strolls “forsvar” på Sebastian Vettel gav udover de 10 sekunder også tre strafpoint. Canadieren har nu 8 af de 12 tilladte.

Slutteligt fik Pierre Gasly end advarsel for at have kørt ualmindeligt langsomt på formationsomgangen, så der er stadig to point op til løbskarantænen.