I denne weekend er der igen sprintløb på Interlagos. Selv om løbene kan være underholdende, så er de oftest processionelle. Ser man bort fra starten, så sker der sjældent meget, da risikoen for en smadret bil kan ødelægge kvalifikationen senere på dagen.
Sprintløbene er som regel uden pitstop og med Pirellis dæk, der nu kan holde næsten en løbsdistance, så er der ikke den store forskel på de forskellige kørere og deres biler. Carlos Sainz har dog et forslag til at gøre sprintløbene mere spændende.
Det sagde han til flere medier efter sprinten på COTA, og Pirelli er løsningen.
“En simpel ide kunne være, at alle skulle køre sprintløbene på Soft-dæk, hvilket er et højdegraderingsdæk.”

Copyright Williams Racing
Problemet er, at kørerne starter på Medium og så kører de løbet igennem uden nævneværdig fald i dækkenes grip.
“Normalt, på nogle få baner, vælger vi Soft til det første stint i løbet, og det kunne være en nem løsning.”
Ideen er, at når grippet forsvinder, så vil nogle kørere måske overveje et pitstop, og ellers så vil dem, der bedst har passet på dækkene få en fordel. Det kræver dog en ændring af kørernes dækallokeringer. Det kunne løses ved at give alle kørere et sæt Soft kun til sprinten, eller måske kvalificere og køre på samme dæk.

Copyright Pirelli
Et rygte som har verseret et par uger er, at FIA vil indføre mindst to pitstop til hver bil i løbet. Forslaget skal dog først diskuteres ved det næste møde i Motorsportskommisionen, og der er yderligere punkter til forslaget.
To pitstop med to forskellige compounds, alle tre compounds skal bruges i løbet eller frit valg blandt de tre dæktyper.
Carlos Sainzs ide er rimelig nem at indføre i Formel 1.










