Bahrain test dag 1 – Max hurtigst, debut til Mick Schumacher

Mick Schumacher Copyright Ferrari Media

Årets første in-season test gik i gang i dag. En lidt speciel testdag, da dagen startede tørt, men så faldt regnen. Der var ekstra fokus på en kører i dag. Mick Schumacher fik ikke bare sin testdebut i dag, men test for Ferrari.

I morgen skal han teste for Alfa Romeo Racing. Det var dog Max Verstappen, der var hurtigst, men Mick Schumacher kom ind på en flot andenplads.

Der var også comeback til Fernando Alonso, der fik lov at teste for McLaren. Det gjorde Carlos Sainz og Lando Norris også.

Regnen gjorde, at der ikke var så meget action på banen, da ingen af holdene havde allokeret regn- eller intermediates dæk til testen. Hvor tit er det også det regner i Bahrain?

Sidst på dagen var der dog tørt nok til at teste igen.

Dagens flittigste kører blev Lewis Hamilton. Mercedes juniorkører George Russell var i gang i Williams-raceren. I morgen skal han teste for Mercedes, så der får vi et godt billede af, hvad han kan.

Fernando Alonso var godt nok i gang for McLaren, men det var som en del af Pirellis dæktest.

Tiderne fra første testdag blev:

Plads Kører Team Afstand Omg.
1 Max Verstappen Red Bull/Honda 1m29.379s 62
2 Mick Schumacher Ferrari 0.597s 56
3 Lando Norris McLaren/Renault 1.421s 22
4 Romain Grosjean Haas/Ferrari 1.603s 42
5 Alexander Albon Toro Rosso/Honda 1.710s 71
6 Lewis Hamilton Mercedes 1.777s 77
7 Daniel Ricciardo Renault 2.205s 45
8 Lance Stroll Racing Point/Mercedes 2.585s 32
9 Carlos Sainz Jr. McLaren/Renault 2.680s 32
10 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo/Ferrari 2.688s 53
11 Fernando Alonso McLaren/Renault 2.828s 64
12 Pietro Fittipaldi Haas/Ferrari 3.329s 20
13 Robert Kubica Williams/Mercedes 3.911s 19
14 Daniil Kvyat Toro Rosso/Honda 4.274s 45
15 George Russell Williams/Mercedes 4.303s 27