Ocon tilbage i 2020 og frem

Esteban Ocon Copyright Renault F1 Team

Med Valtteri Bottas’ kontraktforlængelse kunne der ikke gå lang tid før Esteban Ocon blev annonceret hos Renault. Ganske rigtigt er Esteban Ocon nu annonceret som ny Renault F1-kører til næste sæson.

13.59 dukkede pressemeddelelsen op hos mig, der bekræfter at franskmanden er tilbage på en flerårig kontrakt. Dermed ved vi, at 2021 også er sikret.

Med både en F3 Euro Series-titel i 14 og GP3-titlen i 15 og en Formel 1-debut hos Manor i 16. Force India havde den hurtige franskmand, som nu er blevet 22 år gammel, hos sig i 2017 og 2018 og nu stiller Renault med ham i 2020 og frem.

Esteban Ocon
Copyright Renault F1 Team

I pressemeddelelsen bekræfter teamchef Cyril Abiteboul, at kontrakten er to år. Man er glad for at have fået fingrene i Esteban Ocon, men er samtidig ked af at skulle sige farvel til Nico Hulkenberg, der har løftet fra plads 9 i konstruktørmesterskabet til plads fire sidste år.

Esteban Ocon er glad for Renaults tiltro og lægger vægt på, at han begyndte i Lotus’, senere Renaults, juniorprogram helt tilbage i 2010.