Nico vil være attraktiv

Nico Hulkenberg Copyright Haas F1 Team

Nico Hulkenberg har været et af årets lysende stjerner i sit comeback til Formel 1, Med en kontrakt gældende 2024 med, så har han et år til at hæve sin værdi. Hans flotte kvalifikationer hjælper på det.

Hulken ser dog muligheder i 2025, hvor kørermarkedet bliver åbnet op. I et interview til tvprogrammet ’30 minuten’ udtaler han:

“Lige nu ser stjernerne meget ud til, at ægteskabet (med Haas, red.) vil fortsætte.”

“En del vil ske på kørermarkedet sidst i 2024, da nogle kontrakter udløber.”

“Jeg vil være så attraktiv som muligt.”

Nico Hulkenberg
Copyright Haas F1 Team

Sergio Perez viste, at man trods en lidt højere alder stadig kan komme til et tophold.

“Man kører ikke 200 eller 250 grand prixer, hvis man ikke er god. Jeg mener det taler for sig selv.”

“I øjeblikket kan jeg sagtens forestille mig at køre nogle flere år. Men jeg tager det som det kommer, og alt som kommer er et ekstranummer.”