Monacos GP – Norris vandt taktisk race

Lando Norris vandt i Monaco Copyright McLaren

Hvordan gør man Monaco mere spændende. Man tilføjer et ekstra pit stop, så der i det mindste er en mulighed for en fejl. Virkeligheden var en anden. Nogle kørte så defensivt, at det blev for meget for en kører. Lando Norris vandt, men det var Max Verstappen, der næsten tog det ternede flag.

Allerede på gridden var det tydeligt, at det ville blive et strategisk race. Størstedelen af kørerne startede på Medium, nogle på Soft og andre på Hard. Sidste år havde vi Kevin Magnussen-sammenstødet med Sergio Perez, der også kostede Nico Hulkenberg sin deltagelse i Monacos GP.

I år var starten ren. Lando Norris fra pole trak ind foran Charles Leclerc. Max Verstappen forsøgte at komme forbi Oscar Piastri, men forgæves. Vi skulle halvvejs rundt på banen, så skete det.

Gabriel Bortoleto lavede en fræk overhaling udenom Kimi Antonelli i hårnålen, og trak ud for at få det bedste sving ind i Portiers (svinget der leder ind til tunnellen). Kimi mente dog, at han sagtens kunne tage inderbanen der, så der var ikke plads til Gabriel, der kørte direkte ind i dækmuren. Det gav en Virtual Safety Car, og det valgte tre kørere at udnytte til at tage deres førte pitstop.

Oliver Bearman var en af dem, men pit stoppet tog længere tid end forventet. Da VSC sluttede efter flere omgange var Gabriel Bortoleto stadig med. Lando Norris og Charles Leclerc var hurtige til at skabe afstand til Oscar Piastri. Pierre Gasly plejer at gøre det godt i Monaco, men søndag kørte han op bag i Yuki Tsunoda og udgik. Det gjorde Yuki ikke.

Ret hurtigt kom der en rimelig afstand mellem mange biler. I front var der dueller (eller følgere), men generelt var der ikke mange, der havde DRS. På omgang 13 startede Nico Hulkenberg det som man kan kalde den første pitstoprunde.

Over de næste mange omgange havde flere kørere et pitstop, mens Liam Lawson mistede fart i en sådan grad, at han tilfældigvis holdt de to Williams-kørere tilbage, så Isack Hadjar kunne tage sit pitstop. Om det var her Williams lærte lektien er usagt?

Oliver Bearman tog sit andet pitstop på omgang 18 og var nu færdige med de obligatoriske stop. Lewis Hamilton tog sit første pitstop på omgang 19, Lando Norris på omgang 20 og Oscar Piastri på omgang 21. Det bragte Charles Leclerc i front på hjemmebanen med Max Verstappen sekunder efter.

Charles Leclerc gik ind omgangen efter og det bragte Max Verstappen i front for første gang i løbet. Norris kom tilbage foran Charles efter pitstoppet og afstanden mellem Max i front til Oscar Piastri på omgang 4 var under 20 sekunder.

På omgang 39 havde vi løbet første DNF. Fernando Alonso udgik og for ottende løb i træk har han ikke scoret point. For lige at vise hvad strategierne gjorde for løbet, så var det halvvejs i løbet kun top 7, der var på omgangshøjde.

Liam Lawson og Alex Albon tog deres pitstop på omgang 42. Carlos Sainz kørte stopklods med de to Mercedes-racere, der tabte op mod fire sekunder i forhold til de forankørende. Det betød, at Albon kunne komme ud i front. Her kørte han så stopklods, så Carlos Sainz et par omgange senere kunne tage sit pitstop og komme tilbage i front.

Oscar Piastri reddede sin McLaren, da hans venstre bagdæk kyssede muren ud af sidste sving. På omgang 49 kørte Oscar Piastri i pit, omgangen efter tog Charles Leclerc sit sidste pitstop. Norris og Sainz tog deres sidste pitstop på omgang 51, og så var der det med Max Verstappen kom i front igen.

George Russell fik nok af Williams-kørernes strategi med at agere stopklods, og valgte at køre forbi Albon ved at køre direkte igennem chikanen. George Russell bliver bedt om at give pladsen tilbage, men briten, som er en af de ledende kræfter i GPDA, nægter. Så vil han hellere tage straffen. Han havde fået nok og nok forventet fem strafsekunder. FIA havde informeret om, at den slags hændelser ville give som minimum 10 strafsekunder. I stedet fik han en gennemkørselsstraf, da handlingen var bevidst) og begge Mercedes-kørere manglede stadig at tage deres to pitstops.

Her kan du se højdepunkter fra Monaco.

Et par omgange senere overhalede Kimi Antonelli. Det var også direkte gennem chikanen, men han gav pladsen tilbage med det samme. Det var en ren undvigemanøvre ind i chikanen.

Max Verstappen holdt sig i front men havde nu fået selskab af Lando Norris og Charles Leclerc. Oscar Piastri var stadig lidt efter.

På omgang 64 tager George Russell sin første af tre ture i pitten. Den ene tur er jo gennemkørselsstraffen. Kimi Antonelli får også taget sine pitstop. Yuki Tsunoda tager sit sidste pitstop på omgang 76, mens Max tager sit sidste lige inden sidste omgang.

Lando Norris tager sin første sejr i Monaco efterfulgt af Charles Leclerc og Oscar Piastri.

Monaco 2025 – Race

Allerede i weekenden køres der igen. Denne gang i Spanien på Circuit de Barcelona-Catalunya. Det kan ses på TV3+/TV3 Sport, Viaplay og F1TV Pro.