Miamis GP – Ny sejr til Iceman

Oscar Piastri Copyright Pirelli

Det blev en god weekend for McLaren. Oscar ‘Iceman’ Piastri tog endnu en sejr, mens George Russell overlevede en protest fra Red Bull Racing til at tage den sidste plads på podiet.

57 omgange ventede de 20 kørere rundt om Miamis Hard Rock Stadium. Max Verstappen startede fra pole position ved siden af Lando Norris. Række to havde Kimi Antonelli og Oscar Piastri.

Max Verstappen og Yuki Tsunoda i Lego-versionen af RB21
Copyright Red Bull Contentpool

Max Verstappen tog egentlig starten, men Lando Norris fik bedre traktion mod første sving. Ind i første sving laver Max en meget lille forbremser, men rammer Landos ene hjul og det skubber Lando væk fra asfalten, og han bliver passeret af Kimi Antonelli, Oscar Piastri og George Russell.

Episoden bliver undersøgt af løbsstewards, men intet sker (heldigvis). Længere nede i feltet rammer Liam Lawson og Jack Doohan hinanden. De giver hinanden skylden, men Jack når ikke tilbage til pitten og VSC må bruges for at fjerne Alpine-raceren.

Max Verstappen tog starten
Copyright Red Bull Contentpool

Da VSC sluttes tillades DRS og det udnytter Oscar Piastri med det samme til at komme forbi Kimi Antonelli. Så gik jagten ind på Max Verstappen. George Russell presser Kimi, men holder sig bag ham.

I stedet kommer Lando Norris forbi George og sætter jagten ind på Kimi. Ham kommer han også forbi, og er treer. Carlos Sainz sætter George Russell under pres.

Max Verstappen ramte Lando Norris’ ene hjul og det fik ham til at køre bredt i sving 1-2
Copyright Red Bull Contentpool

Der meldes om kommende regn til kørerne. Formel 1’s mest erfarne kører, Fernando Alonso, har et spin på omgang 9. 2025 er ren overlevelse for den spanske kører inden Adrian Neweys første Aston-kreation kommer i 2026.

Oscar Piastri er nået op til Max Verstappen og nu ændrer tv-dækningen sig. Over de næste mange omgange er der fuld fokus på kampen mellem Oscar og Max. Duellen er underholdende, men der sker andre ting på banen, som Alex Albon der kommer forbi holdkammeraten Carlos Sainz.

Isack Hadjar presses af Lewis Hamilton
Copyright Red Bull Contentpool

På omgang 14 mislykkes Max Verstappens forsvar. Bremserne svigter ind i sving 1 og det udnytter Oscar til at gå forbi verdensmesteren. På få omgange trækker han en del sekunder fra.

Esteban Ocon og Lewis Hamilton kæmper om plads 10. Haas-køreren har den plads med sine Medium-dæk, mens Lewis Hamilton kører rundt på Hard.

Startuheldet der kostede Jack Doohan sin deltagelse i løbet
Copyright Alpine Racing

På omgang 17 kommer Lando Norris forbi den nyeste farmand i Formel 1. Lando ‘Nice Guy’ Norris laver en stor blunder og Max kan bremse sig forbi Lando. Oscar er på dette tidspunkt 7.3 sekunder foran nummer to.

Lando Norris kommer dog tilbage på plads to omgangen efter og denne gang forsvarer han sin placering. Lewis Hamilton går til angreb på Esteban Ocon. Kampen er hård og kunde-Ferrarien holder fabriks-Ferrarien bag sig.

 

Oscar Piastri fik presset Max Verstappen til at lave en fejl og tog føringen
Copyright Red Bull Contentpool

Først på omgang 23 kommer Lewis Hamilton forbi og ind i pointene. Flere hold begynder at pitte deres kørere. Alex Albon trækker fra Carlos Sainz og nærmer sig George Russell.

På omgang 26 kommer Antonelli og Sainz i pit. Omgangen efter kommer Max Verstappen og Alex Albon i pit. Kun omgangen senere kommer der VSC igen. Denne gang er det Oliver Bearman, der holder stille med et Power Unit-problem.

Lewis Hamilton pitter til Medium. Omgangen efter laver McLaren en double shuffle, også Charles Leclerc kommer i pit. Endnu er regnen ikke kommet. Spoiler alert. Den kom slet ikke.

Lando Norris jagter Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool

George Russell kommer forbi Max Verstappen gennem pitstoppet. VSC er så tilpas langsom, at overhalingen er klaret. Yuki Tsunoda kikser sin nedbremsning ind til pitten og bliver ramt af en fem sekunders straf.

Alex Albon er også kommet forbi Kimi Antonelli, mens Carlos Sainz er kommet forbi Charles Leclerc. Vi får en ny VSC, da Gabriel Bortoletos Stake F1 holder stille på banen.

Da den VSC slutter snorksover Carlos Sainz. Leclerc bremser sig forbi Carlos ind i sving 1 i det man vil kalde for et block pass. Charles kommer dog så langt ud i sving 1, at Lewis Hamilton næsten kommer forbi.

Charles Leclerc
Copyright Pirelli

Så går der Ferrari i den. Med en tydeligt hurtigere Lewis Hamilton på Medium kan Ferrari ikke træffe beslutningen om at lade ham komme forbi Charles Leclerc og sætte jagten ind på Kimi Antonelli.

Lewis beklager sig over den manglende hjælp fra pitten, og er dybt skuffet over ikke at få hjælp. Ord som tepause og ringe teamwork florerer over radioen inden de giver ordren. Nu er Lewis’ dæk dog begyndt at miste fart, så selv om de er hurtigere end Kimi Antonelli, så er de ikke markant hurtigere.

Liam Lawson udgår, mens Charles Leclerc nu begynder at beklage sig. Lewis er ikke hurtig nok, og det ødelægger Charles’ dæk.

I kampen om plads tre er Max Verstappen kun sekunder fra George Russell. Max får besked på at holde sig indenfor fem sekunder, men får ikke at vide hvorfor.

Pierre Gasly
Copyright Alpine Racing

Årsagen er, at Red Bull Racing ikke mener, at George Russell har sænket farten nok i en gul flagzone, og nedlægger en protest. Den bliver dog afvist efter løbet, da telemetri viser, at George kørte med 25% mindre speeder og væsentlig reduceret hastighed i gulflagszonen. En tidsstraf til George Russell ville være mindst fem sekunder.

Med fem omgange tilbage lader Lewis Hamilton Charles Leclerc komme forbi igen. Bytte Bytte Købmand. Lewis informeres om, at Carlos Sainz nærmer sig, og kommer med det skuffende svar, om han også skal lade ham komme forbi.

Her kan du se højdepunkter fra Miamis GP.

Kampen på banen er nærmest overstået. Mest spændende de sidste par omgange er om Isack Hadjar kan køre sig indenfor de fem sekunder af Yuki Tsunoda i kampen om det sidste point. Det kunne han på omgang 56 med cirka en tiendedel, men på omgang 57 var han igen lige udenfor dem fem sekunder.

Oscar Piastri vandt i Miami foran Lando Norris og George Russell
Copyright Pirelli

På sidste omgang forsøger Carlos Sainz sig på Lewis Hamilton. De har kontakt, men rækkefølgen ændrer sig ikke.

Oscar Piastri vinder (igen). Lando Norris bliver toer, mens George Russell fuldender de Mercedes-motoriserede indtog på podiet.

Miamis GP 2025 – Race

Om 14 dage går det løs på Imola og det bliver nok sidste løb på den bane i denne omgang. Den weekend kan ses på TV3+/TV3 Sport, Viaplay og F1TV Pro.