Det har taget sin tid, men nu kommer Haas endelig med en ordentlig opdatering til deres bil. Faktisk så stor, at der snakkes om en B-model med visse Red Bull-træk, men man skal ikke forvente mirakler.
Haas er kommet med en opdatering, der ikke fungerede, men inspireret af McLarens tilbagevenden til fronten af feltet, så håber Haas også at de kan få fremgang nok til at rykke lidt frem i feltet.
Gunther Steiner udtalte i et interview i Qatar:
“Specifikationen på bilen endte værre end da vi startede, så vi er glad for at se enden på den.”

Copyright Haas F1 Media
Kevin Magnussen vil dog ikke tro på et McLaren-mirakel.
“På papiret forventer vi ikke en stor stigning i downforce. Det er mere et andet concept, der arbejder på en anden måde.”
“Vi håber at finde mere stabilitet, og en stærkere platfom under forskellige konditioner. Bilen vi har nu ser rimelig god ud på papiret, men på banen er den ikke så god. Vi forventer fremgang, men virkeligheden er at det kan blive noget andet.”
“Men hvis den nye bil er nemmere at køre, hvis den fundamentalt er stærkere, bedre i sidevind, i den beskidte luft og lignende, så vil det måske være bedre for dækkene.”

Copyright Haas F1 Media
“Det er som en kædereaktion, der påvirker mange ting. Så vi håber, at det er en helt anderledes historie end i teorien. Men det er idiotisk at komme ud og sige, at vi forventer at tage et kæmpe skridt frem med en opdragering, der på papiret ikke ser så meget bedre ud.”
“Vi prøver at være ydmyge. Jeg mener det er positivt, at vi kommer ting på bilen så sent på sæsonen. Dette år er ikke afskrevet.”
“Det er spændende for de resterende løb, men også til udviklingen af næste års bil. Det er en research-øvelse, der vil give svar og hints til næste sæson.”