Indy: Arrow McLaren forlænger med Pato O’Ward

Pato O'Ward vandt i Alabama Copyright Penske entertainment

Arrow McLaren har sikret sig Pato O’Wards underskrift de næste fem år. Dermed er den mexicanske kører sikret frem til 2025, men det betyder ikke, at han er låst til Indycar.

I første omgang er målet Indycar-mesterskabet og Indy 500, men McLaren teamchef Zak Brown har tidligere vist interesse i at få Pato O’Ward til Formel 1, og rygterne siger, at Alexander Rossi skulle være på vej til Arrow McLaren SP næste år.

Patricio O’Ward kommer med en Indy Lights-titel 2018 og de Rolex 24-titler i 2017 og 2022.

Pato O’Ward
Copyright Penske Entertainment

Pato O’Ward, #5 Arrow McLaren SP Chevrolet sagde:

“Jeg er utrolig glad for at have låst min fremtid med Arrow McLaren SP. Dette hold har virkelig føltes som et hjem for mig i løbet af de sidste tre år, og jeg kan ikke vente med at bygge videre på vores succes, mens vi konkurrerer om sejre og mesterskaber.”

Jeg vil gerne takke hele holdet for denne mulighed. Det er præcis her, jeg gerne vil være.”

Pato O’Ward
Copyright Penske Entertainment

Zak Brown, CEO, McLaren Racing sagde:

“Pato er en vigtig del af McLarens fremtid i IndyCar, og vi er glade for, at han vil forblive en vigtig del af Arrow McLaren SP i de kommende år. Han er en utrolig talentfuld kører, som allerede har vist, hvad han er i stand til i IndyCar, og jeg ser frem til at se ham tage det næste skridt i hans lovende karriere.”