Karrierestop må vente

Sebastian Vettel blev fragtet i pit efter sit crash Copyright Iban Coca Fotografia

Der har været meget snak om Sebastian Vettel efter Charles Leclerc blev signet sidste efterår. Vil Sebastian Vettel  stoppe i Formel 1, hvis han taber den interne teamduel hos Ferrari, har været det primære spørgsmål.

Selv sagde Sebastian Vettel til ‘Sport Bild’, at han ikke har planer om at trække sig fra Formel 1.

“Igennem årene har jeg vænnet mig til at forholde mig til kritik, selv når det ikke er fair.”

Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Twitter

“Jeg mener det er klart, at jeg ikke er i min karrieres forår længere. På den anden side, med kun 31 år har jeg stadig masser af tid i denne sport.”

“Ser man tilbage, så var Michael faktisk ældre end mig, da han vandt sin første titel med Ferrari. Og Lewis er to ældre end mig.”

“Jeg tænker stadig ikke på at trække mig tilbage. Tværtimod gør jeg alting for at opfylde min drøm om titlen med Ferrari og min familie bakker mig op.”

Rygterne om et skifte mellem Lewis og Sebastian og deres respektive hold får også et svar.

“Nej. Mit mål er at vinde med Ferrari.”

Pascal Wehrlein tog pole position til store glæde for Formel E-chef Alejandro Agag
Copyright Formula E

I samme interview fortæller han, at han var medvirkende til, at Ferrari hentede Pascal Wehrlein til Ferrari.

“Jeg skrev ikke under på hans kontrakt, men da emnet kom op, så sagde jeg hans navn.”