Cheeky Lando

Max Verstappen vandt foran Lando Norris og Fernando Alonso Copyright Red Bull Contentpool

Lando Norris kører på højeste niveau i øjeblikket, og er den eneste som rigtig giver Max Verstappen lidt modstand. Det kan måske rykke ham til Red Bull Racing på et tidspunkt, måske allerede næste år, men vil han overhovedet det?

Der er ingen tvivl om, at der er et venskab mellem de “gamle” holdkammerater Lando Norris og Carlos Sainz. Carlando var deres kælenavn, og når Lando på et tidspunkt står øverst på podiet, så må Carlos gerne stå på den ene side.

Til det spanske medie ‘DAZN’ svarede Lando på flere spørgsmål.

Trods de gode resultater så mangler Lando stadig at tage den første sejr. Første sejr har holdkammeraten Oscar Piastri allerede taget, men det var en sprintsejr, og det tæller ikke.

“Jeg ville aldrig regne en sprintpole som en rigtig pole eller som en sprintsejr som en rigtig sejr.”

“Til min første sejr vil jeg gerne dele podiet med Carlos. Det vil være den første gang jeg ser ham fra oven.”

Lando Norris tog sprintpole i Brasilien
Copyright Pirelli

McLaren-køreren er selv overrasket over formfremgangen efter Østrigs GP.

“Det har været svært, men vi forventede ikke at ryge ud i Q1 til at kæmpe med Red Bulls, Ferrari, Mercedes. Det har været en positiv overraskelse for os alle.”

“Oscar gør et godt arbejde for hans år, så det er en garanti for holdet, at vi lægger pres på hinanden, og det er noget ikke alle hold har.”

Max Verstappen kom først igennem baglangsiden og forblev forrest.
Copyright Pirelli

Kan Lando gøre noget ved Max næste år?

“Måske. Jeg har sagt til Max, at siden vi fik vores opgradering til Østrig, har jeg været den næstmest scorende kører på gridden.”

Rygterne taler om et skifte til Red Bull, og Lando omtales som den perfekte holdkammerat til Max, men hvad siger nummer to fra Brasilien selv?

“Jeg vil elske at blive Maxs holdkammerat en dag, men perfekte holdkammerat? Lewis Hamilton ville også være utrolig. Fernando Alonso ville være spændende, Carlos Sainz…”

“I ved der er altid rygter.”

Om han er interesseret i et skifte til Red Bull?

“Ingen kommentarer. Den vil jeg lade passere.”