Indycar forskelsbehandler holdene

Pato O'Ward Copyright Penske Entertainment

Hvor mange gange kan et hold blive taget i at snyde uden, at det har en rigtig konsekvens? Senest søndag hvor Josef Newgardens og Will Powers bil blev opdaget i snyd. Måske Scott McLaughlins bil også var ulovlig, men crashet gjorde, at det ikke blev opdaget.

Det betød i første omgang, at Josef og Will ikke kunne stille til start i Fast 12, og dermed skulle Penske starte 10-11-12 ligesom de året før havde den forreste startrække. Mandag blev Newgarden og Power sendt ned på de to bagerste pladser i løbet.

Dermed starter de stadig løbet, men den modifikation de blev taget for, var også på bilen lørdag, så der burde de jo være blevet diskvalificeret. Eller som minimum være tvunget til at deltage i Last Chance Qualifying, der som bekendt kostede Jacob Abel en deltagelse i løbet.

Pato O’Ward var fremme med de store ord efter søndagens Fast Six.

“Jeg har ondt af Abel og alle, der kørte Last Chance-kvalifikationen.”

“De [Team Penske] biler levede ikke op til reglementet. De biler burde have været med i LCQ… for det havde de i går, det garanterer jeg dig.”

“Indtil nogen påpegede det i dag. Hvis de blev diskvalificeret i dag, burde de have været det i går.”

Josef Newgarden er nu blevet taget i snyd to gange indenfor 15 måneder.
Copyright Penske Entertainment

Det var Chip Ganassi Racing, der opdagede ulovligheden.

“Det er en skam. De behøver ikke at gøre de ting. De er et fantastisk team. De har fantastiske kørere. Hvorfor gør de det? Det giver ingen mening.”

Alle biler gennemgås efter kvalifikationen. Hvorfor blev de ikke diskvalificeret der?