Alex Palou viste storform, da han søndag lavede hattrick og tog sin tredje sejr i træk. Denne gang var det på den kringlede bane Mid-Ohio Sportscar Course der lagde asfalt til endnu en spansk sejr.
Det var ellers Colton Herta der startede fra pole position og han førte også de første mange omgange, men med en brændstoføkonomi, der ikke kunne matche Ganassi-kørerne, så røg føringen og det, som startede godt gik kun en vej.
Alex Palou lavede sin første overhaling, da han gik udenom Kyle Kirkwood i Keyhole-delen af banen. Kyle ramte Alex og spandt rundt, og så var han et stykke væk fra Top 10. Alex Palou gik i føringen efter første pitstoprunde, da han kunne blive på banen to omgange længere end Herta og en mere end Rahal.
Det gik galt for Colton, da han gik i pit for anden gang. Tæt på at miste bilen på vej i pit, smuttede fingeren på pitbegrænseren, og amerikaneren blev klokket for at have kørt for hurtigt i pitten. Det kostede en gennemkørselsstraf.
Scott Dixon rykkede godt frem og tog andenpladsen i løbet. Will Power kørte et flot løb og tog plads tre, selv om han startede længere nede i feltet. Det var lidt som at se den gamle Will, og han formåede at holde Christian Lundgaard bag sig. Christian startede fem og sluttede fire, hvilket må siges at være så godt som godkendt.
Kender man Christian så vil han stensikkert ærgre sig over at slutte efter Will Power, der startede efter ham. Pato O’Ward kørte på en alternativ strategi, og da der kun var den ene Safety Car i starten af løbet, så var der ingen chancer for ham.
Sidst i løbet var der en god gang wheelbanging mellem Josef Newgarden, Devlin DeFrancesco, Romain Grosjean, Rinus VeeKay og Kyle Kirkwood.
Alex Palou tog en flot sejr og er godt på vej mod sit næste mesterskab. Næste gang er det gadebanen i Toronto, der står for skud, og succesen i USA har fået flere Formel 1-hold til at kigge nærmere på den spanske kører, der modsat Colton Herta har pointene til en superlicens.
For vores anden Christian (Rasmussen, red.) gik hans Indy NXT løb fra godt til rimeligt. Han startede fra pole position og tog starten. Hvad der lignede et oversatset overhalingsforsøg fra Louis Foster gik godt, og han kom forbi Christian.
Momentum var væk og Kyffin Simpsons kom også forbi, men så tog Amarkaneren sig sammen og holdt p3 hjem og en tur på podiet.