Indy: Power tager over for Herta

Will Power Copyright Penske Entertainment

Det går stærkt i motorsport. Kort efter Cadillac har annonceret Colton Herta som deres nye kører er hans afløser i Indycar fundet. Det er Will Power, som kommer med 17 års erfaring som Penske-kører.

Will Power blev ledig søndag aften, da løbet i Nashville blev flaget af. Han er i dag bekræftet som Colton Hertas arvtager hos Andrétti Global ved siden af Kyle Kirkwood og Marcus Ericsson, der er bekræftede til næste sæson.

Andretti siger farvel til Colton Herta
Copyright Andretti Global

Will Power overtager #26 og med skiftet til Andretti bliver det første gang, at Will Power skal køre med Honda-motorer.

Om skiftet siger den nye kører:

“Jeg vil bare sige, hvor begejstret jeg er for at blive en del af Andretti Global. Jeg kan ikke takke Dan [Towriss], Jill [Gregory] og holdet nok for denne mulighed. Colton er en person, som jeg har været enormt imponeret over i et stykke tid.”

Will Power vandt i Portland
Copyright Penske Entertainment

“Han har mange naturlige evner, og jeg tror, ​​han vil gøre et fantastisk stykke arbejde i Europa. Jeg glæder mig til at se ham og vil arbejde på at træde til og gøre alle på 26-mandsholdet stolte.”

Skulle det blive F2 som Colton Herta skal køre næste år, så skal vi ikke blive overraskede over at se ham i en bil til de sidste løb i Qatar og Abu Dhabi.