Formel 1’s egen Ross Brawn er gået på pension igen efter, at Liberty Media lokkede designgeniet tilbage i Formel 1 til en rolle som sportslig chef for Formel 1.
Officielt var titlen Managing Director of Motorsport, uofficielt handlede det meget omkring udformningen af regelsæt og budgetloft. Det kommer ikke som nogen overraskelse, at Ross Brawn trækker sig. Det blev annonceret sidste år (2021), at han ville stoppe efter sæsonen.
Dermed har han givet plads til en ny gruppe individer, som skal stå bag de næste reglementer for 2026. På den officielle Formel 1-side siger han:
“Jeg har elsket alt det jeg har gjort de sidste par år. Jeg har rykket mig væk fra ønsket om at være en del af et hold – Jeg har besluttet, at det har jeg gjort nok af.”

Copyright Ewert Foto
“Og det var det eneste som muligvis kunne have appelereret til mig. Jeg har været meget heldig at blive givet muligheden af Liberty, og det var et arbejde af kærlighed.”
“Nu er det det rigtige tidspunkt for mig at trække mig tilbage. Vi har udført hovedparten af arbejdet, og vi er i en konsolideringsperiode nu.”
“Der kommer en ny bil i 2026, men det er fire år væk, ret langt for mig, så det er bedre, at den næste gruppe mennesker tager den kappe på sig. Jeg tror, jeg forlader F1 et fantastisk sted.”
“Jeg har elsket næsten hvert eneste minut af min 46-årige karriere, og jeg har været heldig at have arbejdet med mange fantastiske teams, gode kørere og fantastiske mennesker. Jeg ville ikke have ændret noget.”

Copyright Pirelli
“En ting er sikkert, at uden min kone og families støtte kunne jeg ikke have gjort det, og jeg ville ikke have ønsket at gøre det. Jeg vil nu se F1 fra min sofa, jublende og bandende som F1-fan, glad for, at sporten er et fantastisk sted og har sådan en fantastisk fremtid.”
Med udmeldingen afviser han også, at han er klar til at blive Ferraris nye teamchef.










