Løbet i Sao Paulo startede på en optørrende bane, så kom der et tørt spor og til sidst kom regnen. Lando Norris startede fra pole og tog sejren 71 omgange senere. Red Bull mekaniker Ole Schack i sit sidste løb. Mercedes blev konstruktørmestre.
Allerede inden starten fik vi den første DNF eller rettere DNS. Valtteri Bottas kom aldrig med i løbet. Det havde regnet tidligere på dagen, men banen var optørrende, men med alle biler på Inters.
Den optørrende bane gav problemer for flere. Lando Norris startede fra pole position, men mistede p1 allerede ind i sving 1. Senere på omgangen sendte Liam Lawson Lando tilbage til p3.

Copyright Red Bull Contentpool
Lewis Hamilton lavede en fænomenal start og sluttede omgang 1 på p9. Max Verstappen rykkede også en del placeringer frem, og det fortsatte han med i første del af løbet. Mens Max rykkede frem i feltet, så stod Lewis Hamilton lidt mere stille. Dækkene drillede og han ville gerne ind på slicks. Han måtte dog vente et par omgange før Ferrari kaldte deres britiske kører i pit.
Liam Lawson, belært af Mexico, gav ikke Max Verstappen problemer med at komme forbi. Lewis Hamiltons pitstop satte gang i en større serie pitstop over de næste par omgange. Kimi Antonelli og Max Verstappen gik i pit på samme tid. Kimi kom ud foran Lando Norris, men han kunne ikke holde 2025-verdensmesteren tilbage.
Omgangen senere spandt han ind i sving 1. Kimi beklagede sig over et hjulopæng, og kom tilbage foran Isack Hadjar, der dog gjorde kort proces på den nye verdensmester. Et par omgange senere kørte han bredt i sving 1 og så kom Max Verstappen forbi.
George Russell lavede en af de sjældnere fejl. Han spandt på sine slicks på vej ud af pitten. Mens Valtteri Bottas ikke kom til start, så blev Lance Stroll den første DNF i løbet. Der var flere gode dueller i løbet og for engang skyld fik vi nogle tv-billeder af dem. For eksempel et Albon-Alonso-Gasly tog.
Isack Hadjar fik en teamordre om at give plads til Max Verstappen. Det gjorde han uden problemer. Alle kørere kom i pit til et ekstra sæt Soft. Det gav et par nye navne i P1 og Kimi Antonelli var en af dem, der kom tilbage i front.
Lewis Hamilton kørte sit grand prix nummer 400. Alex Albon fik fem strafsekunder for at køre bredt af banen og direkte tilbage på banen lige foran Pierre Gasly. Fernando Alonso kom forbi, men Alex Albon tog pladsen tilbage.
Nico Hulkenberg fik ti strafsekunder for i et angreb at køre forbi Franco Colapinto. Det skete da han overskød første sving 1, men han valgte at bevare den fordel han fik ved at køre igennem afkørselsarealet.
Med 10 omgange tilbage var regnen vendt tilbage, så kørerne måtte alle i pit over et par omgange efter Intermediates. Lewis Hamilton på vej i pit spandt på vej gennem sving 12. Det kostede mange sekunder, men han kom i pit.
Mercedes valgte at lade George Russell komme forbi Kimi Antonelli ude på banen. Det var P4 og ikke en podieplads, men med Lewis efter sig og Max Verstappen foran sig, så skal afstanden til Max Verstappen i kørermesterskabet forsvares for Max er nu p2.

Copyright McLaren Media
Lando Norris vandt Sao Paulos GP foran Max Verstappen og Isack Hadjar. Mercedes blev Konstruktørverdensmestre og efter kørernes podieceremoni, så fik hele Mercedes lov til at komme på podiet og fejre konstruktørtitlen, først uden, siden med Toto Wolff, Kimi Antonelli og George Russell.











