Formel 1 er ikke helt så yppert længere

Kamp oppe i front Copyright Pirelli

Der er ikke specielt stor ros til de nye tungere biler som debuterede i Bahrain. Vægten gør dem mindre agile og Pirellis dæk er stadig ikke på toppen. Det er ikke nødvendigvis blevet sværere, men der er ikke den samme wow-effekt over at køre bilerne længere.

Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG

Lewis Hamilton er en af kørerne, der er skuffede.

“De glider mere og grip er værre end før.” sagde ex-verdensmesteren om Pirellis nye dæk.

Om bilen siger han:

“På long runs er det fysisk nemmere nu. At jagte en anden bil er noget nemmere, hvilket jeg håber er et skridt i den rigtige retning, men jeg håber, at vi på et tidspunkt får bedre dæk end disse.”

Fernando Alonso
Copyright Alpine Racing

Fernando Alonso kom også med sin mening.

“Hvad angår den rene følelse for en kører, så vil ingen sige, at de er sjovere at køre nu, men de er sikrere, meget sikrere, og mere økologisk med det nye brændstof (F1 kører E10-benzin nu, red.).”

“Vi må omfavne den ændring ligesom resten af verden omfavner den.”

Lance Stroll
Copyright Aston Martin Racing

Lance Stroll er så utilfreds, at han mener Formel 1 bør tænke på det nye reglement allerede nu. Det sagde han til ‘La Presse Canadienne’.

“Det er meget stift som kører, ikke så flydende som før.”

“Dækkene er anderledes, udsynet er blevet værre, men den største forskel er vægten. Den er så tung, at det nedgør glæden for os ved at køre.”

“Alle bør tænke på det, når den næste ændring til reglementerne bliver lavet. Hvis vi fortsætter i denne retning, vil det ikke længere være utrolige Formel 1-biler at køre.”