FE: Wolff troede ikke på Formel E

Starten på løbet Copyright Formula E

Formel E er i gang med den sjette sæson og i år også med Mercedes og Porsche blandt deltagerne. At der kom en sæson 6 var ikke noget, som Mercedes’ motorsportschef Toto Wolff troede på.

Han forventede slet ikke, at serien ville overleve så længe.

Christian Horner, Mattia Binotto, Toto Wolff og Cyril Abiteboul
Copyright Red Bull Contentpool

Det siger han i et interview med ‘Motorsports.com’:

“Først og fremmest, jeg troede ikke Formel E ville klare det.”

“Da Alejandro (Agag, chefen for Formel E, red.) og Jean (Todt, FIA præsident, red.) startede mesterskabet, gav jeg det ikke en chance, men mod alle odds, så vokser mesterskabet.”

“Hvorfor det appellerer til Mercedes er, at det er et spændende start-up – det handler om elektrificering, elektriske biler, hvilket stadig er i de tidlige stadier af teknologi, men en fuld elektrificeret serie har markeringsappel.”

“At afvikle det i byer er også noget, som er attraktivt – og måden Formel E er pitchet er ikke for den hardcore motorsportsfan, men mere for det bredere publikum.”

Nyck di Vries
Copyright Formula E

“Der er en mere festivalstemning omkring løbene. Og alt det fortjener at blive taget seriøst. Og det er hvad vi gør.”

Formel E har udformet reglementet uden at tage hensyn til holdene. Noget som man ikke har gjort i Formel 1.

“Vi er lidt et offer for det i Formel 1 og vi ved det. På den anden side – for en stor organisation som Formel 1 – Vi har et ansvar for at sikre Formel 1’s arv.”

“Vi har to milliarder seere hvert år og måske kan man ikke være lige så spontan med beslutningstagninger, som man kan med et start-up.”

Lewis Hamilton med nummer et
Copyright Mercedes AMG

“Man kan risikere at gøre det forkert. Og i Formel E, ligesom med en hver andet start-up, kan man tage risici, man kan prøve ting. Du vil få en masse kritik – Det værste der kan ske er, at det skaber nogle overskrifter.”

“Men det er et helt anderledes ansvar og en helt anden arv end Formel 1.”

Formel E er nu så succesfuldt, at det fra sæson syv bliver et officielt verdensmesterskab.