FE: Da Costa vandt i Madrid

Antonio Felix da Costa Copyright Formula E

‘Jag is back’ sagde Antonio Felix da Costa over radioen, da han vandt sit andet løb i træk og Jaguars tredje denne sæson. Mitch Evans var tæt på en formidabel sejr, mens Pascal Wehrlein fik ødelagt sine vinderchancer tidligt i løbet.

Pascal Wehrleins racer blev beskadiget på første omgang, da Nyck de Vries torpederede Porschens bagende med så høj kraft, at forvingen røg af Mahindra-raceren. Nick Cassidy startede fra Pole, Citroens første, men han kunne ikke holde bilen i front.

Starten på Madrid ePrix
Copyright Jaguar Racing

Felipe Drugovich fra Andretti viste effekten af Attack Mode, da han var den første der tog sit og kørte sig helt frem i feltet. Et par omgange senere valgte rookie Pepe Marti at tage sit og han kørte op og tog føringen i løbet til stor jubel fra de mange spanske fans, der sad på tribunerne i Jarama.

Der var også Pit Boost i løbet, og her må kørerne først køre ind til 30 sekunders lynopladning, når de når ned på 60% af batteriet. Attack Mode og Pit Boost rykkede rundt på kørerne i løbet, og her var Mitch Evans i Jaguar den store vinder.

Han startede fra p16 og kørte sig helt op til holdkammeraten Antonio Felix da Costa, der forsvarede sin føring til stor frustration for kiwien. Mens da Costa efter løbet jublede, så var der en helt anden muggen stemning hos Mitch Evans, der følte han blev snydt for sejren. På halvanden omgang kørte han sig fra p4 til p2 inden han forsøgte sig på da Costa.

Mitch Evans overlod føringen til Maximillian Günther fra DS Penske, da han kørte ind til sit Pit Boost. Jagtende Günther var da Costa, der havde langt mere batteri tilbage og kunne tage føringen.

Antonio Felix da Costa vandt i Madrid foran Mitch Evans og Pascal Wehrlein
Copyright Formula E

Der var en god duel mellem Dan Ticktum og Pascal Wehrlein på de sidste omgange om den nederste plads på podiet. Efter gennembrudssejren sidste år for Dan Ticktum har han virkelig fundet sig til rette. Han missede podiet med få sving tilbage, da det lykkedes den mesterskabsførende Pascal Wehrlein at komme forbi til podiepladsen.

Madrid/Jarama 2026 – Race