Jean-Eric Vergne vandt tidligere i dag det første Formel E-løb, der blev kørt i Sanya, Kina. Der skulle dog flere undersøgelser til før rækkefølgen på dagens løb blev officielt.
Oliver Rowland havde pole position for Nissan og førte første halvdel af løbet. Jean-Eric Vergne, den regerende mester, lå længe og pressede på for at komme forbi imens Antonio Felix da Costa i sin BMW lå på plads tre.
Starter var kaotisk, som den ofte er i Formel E. Mesterskabsførende Sam Bird og Stoffel Vandoorne havde en kontrovers på første omgang og begge udgik. Sebastien Buemi og Gary Paffett startede fra pitten og hele syv biler udgik i løbet.
Midtvejs i løbet bremsede Jean-Eric Vergne sig forbi Oliver Rowland og lagde hurtigt afstand. Overhalingen gav dog flere kørere blod på tanden og Andre Lotterer gik i infight med Alexander Sims. Alexander ramte muren og parkerede senere på omgangen i en dårlig position.
Samtidig ramte Nelson Piquet muren og sikkerhedsbilen blev sendt på banen for at rydde op. De kinesiske marshalls var dog ikke jordens hurtigste, så løbet kom under rødt flag.
Da løbet blev genoptaget var der 12 minutter + en omgang tilbage. De forskellige attack modes blev aktiveret og det lykkedes for Lucas di Grassi at overhale Robin Frijns.
Med få minutter tilbage ramte Sebastien Buemi Robin Frijns. Hollænderen røg i høj fart ind i Lucas di Grassi, hvis bil var ude på stedet. Sebastien Buemi blev senere tildelt ti sekunder for kollisionen.
Løbet sluttede under Full Course Yellow og Lucas di Grassi forlod sin bil. Dog uden tilladelse fra løbsdirektøren, hvilket kostede brasilianeren €5000 i bøde.
Sebastien Buemi, Andre Lotterer og Daniel Abt fik €2000, €2000 og €1000 for at køre for stærkt under Full Course Yellow.
Eduardo Mortara brugte ikke begge sine to attack modes og blev idømt en gennemkørselsstraf for forseelsen.
Resultatet af løbet i Sanya blev:
Plads | Kører | Team | Omg. | Afstand |
---|---|---|---|---|
1 | Jean-Eric Vergne | DS Techeetah | 36 | 1t02m50.185s |
2 | Oliver Rowland | e.dams | 36 | 1.762s |
3 | Antonio Felix da Costa | BMW | 36 | 3.268s |
4 | Andre Lotterer | DS Techeetah | 36 | 4.631s |
5 | Daniel Abt | Audi | 36 | 5.972s |
6 | Sebastien Buemi | e.dams | 36 | 9.405s |
7 | Jerome d’Ambrosio | Mahindra | 36 | 17.340s |
8 | Pascal Wehrlein | Mahindra | 36 | 18.367s |
9 | Mitch Evans | Jaguar | 36 | 20.646s |
10 | Edoardo Mortara | Venturi | 36 | 22.208s |
11 | Felipe Massa | Venturi | 36 | 27.739s |
12 | Oliver Turvey | NIO | 36 | 31.453s |
13 | Tom Dillmann | NIO | 36 | 32.654s |
14 | Robin Frijns | Virgin | 35 | 1 omg. |
15 | Lucas di Grassi | Audi | 34 | Uheld |
– | Nelson Piquet Jr. | Jaguar | 21 | Udgået |
– | Alexander Sims | BMW | 20 | Udgået |
– | Gary Paffett | HWA | 13 | Udgået |
– | Jose Maria Lopez | Dragon | 10 | Udgået |
– | Stoffel Vandoorne | HWA | 1 | Udgået |
– | Sam Bird | Virgin | 0 | Udgået |
– | Felipe Nasr | Dragon | 0 | Udgået |