FE: Kalenderen for 2026 annonceret

Oliver Rowland Copyright Formula E

Det er ikke kun Formel 1 og de to supportklasser, F2 og F3, der har fået nye kalendere i dag. Formel E har også fået sin kalender og den indeholder hele 18 runder mellem december i år og august næste år.

To af runderne er dog stadig ubekræftede (TBA), men en del af runderne er gengangere, men på andre datoer. Sæsonen starter i Brasilien ligesom denne sæson og slutter i London ligesom de tidligere sæsoner.

Ny er Miami og ingen du siger, at de jo kørte i Miami i år, så er det fordi lokationen skifter fra Homestead til Miami International Autodrome, og bliver altså en mindre del af den samme bane som Formel 1 kører på.

Madrid er ny på kalenderen og vi ved ikke så meget om den. Man kunne forestille sig, at de bruger en variant af Madring, men det bliver vi klogere på på et senere tidspunkt.

I et forsøg på at begrænse co2-udslippet har man lagt lignende løb sammen, men med to uger imellem de asiatiske løb i Kina og Japan, så giver det ikke rigtig mening, da en del vil være fløjet hjem til Europa eller videre til andre løb.

Således ser kalenderen ud, så datoerne er fastlagte.

Formel E sæson 12 kalender
Copyright Formula E