Lewis Hamilton er det bedste bevis på, at dette års biler er noget sværere at køre end sidste års biler. George Russell dominerer ham hos Mercedes, men vores egen Kevin Magnussen viser også, at bilerne er sværere at køre.
Det bedste bevis på dette er Mick Schumacher, som ikke har været rigtig tæt på den danske comebackkører i år.

Copyright Haas F1 Media
Mick Schumacher siger i et interview:
“Den høje vægt er problemet. Der er ekstreme kræfter på spil, og hvis de går den forkerte vej, så kan de næsten ikke kontrolleres.”
Onkel Ralf som er en del af den tyske F1-dækning, kan følge sin nevø på banen, siger:
“De større dæk reagerer helt anderledes. De virker til at have et mindre vindue på grænsen.”
“Det, kombineret med den højere vægt, gør bilerne svære at kontrollere. Konsekvensen er, at vi ser flere fejl og uheld.”

Copyright Ferrari Media
Tidligere racerkører Marc Surer fortæller til tyske ‘Sport1’:
“Ferrarien er hårdere at kontrollere på grænsen, og det er der Leclercs specielle talent træder frem.”
Hvorfor George Russell har klaret sig bedre end Lewis Hamilton?
“Det er fordi Russell har været vant til at tæmme svære biler hos Williams, mens Lewis altid har haft perfekte biler tidligere.”

Copyright McLaren Media
Daniel Ricciardo fra McLaren supplerer:
“Ikke bare er bilerne sværere at køre, hvor syn på fronten er blevet noget begrænset på grund af de større dæk. Monaco vil blive som at køre på et barberblad. Jeg ser virkelig frem til det.”