Beskylder Mercedes for at smide løbet i Østrig

Max Verstappen vandt i Østrig 2019 Copyright Red Bull Contentpool

Max Verstappen vandt det eneste løb i år, hvor der ikke var en Mercedes øverst eller på podiet for den sags skyld. Køleproblemer lød årsagen til Mercedes’ problemer på Red Bull Ring, men nu skriver Maxs landsmand, Michael Bleekemolen, at Mercedes tabte løbet med vilje.

Noget af en påstand, da det er sammenligne med match fixing, hvilket er ulovligt og i værste fald kan sende bagmændene i fængsel.

Max Verstappen vandt i Østrig 2019
Copyright Red Bull Contentpool

Michael Bleekemolen udtalte til ‘Ziggo Sport’:

“Det lugter af noget. Ja, match fixing.”

“Jeg har hørt fra en pålidelig kilde, at Mercedes blev spurgt om de ville gøre det.”

I en tid hvor flere slukker for fjernsynet fordi det eneste spændende er, hvor stort et forspring Lewis Hamilton ville vinde med over Valtteri Bottas, så gav det utraditionelle resultat fornyet glæde blandt Formel 1-fans og specielt de tv-seere som ellers ville slå over på Tour de France, Wimbledon eller måske fodbold.

Mercedes skulle ifølge Michael Bleekemolen have faket køleproblemer i Østrig for at gøre Formel 1 spændende igen
Copyright Mercedes AMG

Max Verstappen er dog ikke enig i Bleekemolens beskyldning. På Silverstone svarede han:

“Jeg fik sejren foræret, er det korrekt?”

“Hvis du tænker sådan, jeg mener det er direkte dumt.”

Mercedes afviser naturligvis også.