Bearman fortjener et sæde

Ollie Bearman Copyright Pirelli

Ollie Berman havde et flot debut for Ferrari, da han blev kastet i den røde gallionskaret lørdag i stedet for Carlos Sainz, der måtte på hospitalet med en blindtarmsbetændelse. Ollie fortjener et fast sæde i 2025.

Lad os ikke glemme, at Nyck de Vries under lignende betingelser havde en pointscorende debut for Williams tilbage i september 2022. En Williams som på alle måder er Ferrari underlegen. Nu oplever Prema F2-køreren lignende hype for sin debut for Ferrari.

Så flot var debuten, at det har fået Dr. Helmut Marko fra ærkerivalen Red Bull Racing til at anbefale Ferrari at få placeret deres unge juniorkører i en bil, f.eks. Haas i 2025. Men er den britiske kører klar til en debut på et bundhold? Vi så hvordan det gik Nyck de Vries og han kom som forsvarende Formel E-mester.

Frederic Vasseur bør sikre et sæde til Ollie Bearman næste år
Copyright Ferrari Media

Til ‘Speed Week’ udtalte Red Bulls motorsportsrådgiver.

“At være på en bane som Jeddah på den måde uden megen træning var virkelig kraftfuldt. Til tider kørte han næsten på samme niveau som Charles Leclerc.”

“Men hvad laver Ferrari? De køber den dyre (Lewis) Hamilton, Leclerc har en langtidskontrakt, og nu viser Bearman et supertalent. Hvis jeg var Fred Vasseur, ville jeg straks finde Bearman et cockpit i et andet hold – jeg ved det ikke, for eksempel hos Haas.”

Det er Ferraris tætte samarbejde med Haas, der skal bane vejen. Det vil som minimum koste Nico Hülkenberg eller Kevin Magnussen deres plads på holdet. Det vil dog heller ikke være billigt for Ferrari at placere deres juniorkørere i ‘F1-skole’ hos det britisk/amerikanske hold.

“Holdene er i øjeblikket relativt økonomisk mættede, så de vil få dem (Ferrari) til at betale dyrt for det.”

Er Haas så interesserede i at skille sig af med en af deres to veteraner? Haas teamchef Ayao Komatsu er ikke sikker på, at det skal ske på bekostning af en af de nuværende kørere.”

“Han fortjener en chance næste år, men bortset fra straffen, så havde Kevin en fantastisk præstation (i Saudi-Arabien, red.). Nico leverede også.”

Det var netop Kevins forsvarskørsel, der gav Nico Hulkenberg og Haas årets første point.

“Så hvordan kan jeg sidde her og sige, at han (Ollie Bearman, red.) er vores kører næste år? Baseret på præstation så er det Nico og Kevin.”

Den 18-årige kører skal nok få mere erfaring i år. Hele seks gange skal han køre FP1 for Haas i år.

“Absolut ja. Det stod allerede klart for os sidste år, at han var den fulde pakke. Han er definitivt på vores radar, og jeg er meget glad for ham.”

Ollie Bearman
Copyright Pirelli

Ralf Schumacher, som altid har en mening, mener at det er på tide, at der igen kommer rookies på gridden. Til ‘Sky Deutschland’ udtalte Ralf:

“Sponsorerne, investorerne, fædrene vil i sidste ende ikke længere tro på, at de unge vil komme nogen vegne, selvom de støtter dem.”

»Vi taler om store summer, der på en eller anden måde skal komme tilbage til dem. På et tidspunkt vil ingen være interesseret i det længere. Og det synes jeg er farligt.”