Lewis vil have kontrakt inden sommerferien

Pole nummer 100 Copyright Daimler-Benz

Lewis Hamilton ønsker ikke en gentagelse af dette års stressfyldte kontraktforhandlinger, hvor underskriften først blev sat i februar måned. Det kostede på sæsonstarten indrømmer han nu.

Det sagde Lewis Hamilton efter sin femte sejr i træk i Spanien.

“Vi ønsker ikke haste noget, men jeg tror vi er nødt til at være smarte og starte samtalerne.”

“De er meget komplekse, så forhåbentlig kan vi snart starte, sålænge det ikke forstyrrer det aktuelle job.”

Lewis Hamilton
Copyright Daimler-Benz

CoVid19 til både Lewis Hamilton og Toto Wolff gav også uro, da det igen udskød de indledende samtaler.

“Vi ønsker ikke at være i den situation igen, som vi var i januar, i februar. Det ødelagde min vinter og jeg er sikker på, at det ikke hjalp Toto hvad angår at have fri og afslappet, så det føltes ikke som om vi havde nogen pause.”

Målet er naturligvis at sikre det ottende verdensmesterskab, og derfor er det vigtigt at få styr på fremtiden inden den hæsblæsende slutspurt i efteråret.

“Vi har stadig 19 løb tilbage, men det vil være godt at få noget på plads inden ferien, så vi igen kunne nyde pausen og have et rent billede af fremtiden.”

Toto Wolff
Copyright Mercedes AMG

Toto Wolff er også klar til snart at indlede de første forhandlinger.

“Vi har lært vores lektie, at vi ikke skal lade det ligge til juleferien. Vi er et godt sted og vores forhold bliver stærkere hvert år, og det er snart til at give det et lille skub og begynde at snakke.”

“Det er hvad vi snart vil gøre.”

Sommerferien i Formel 1 ligger i perioden mellem Ungarns og Belgiens GP, hvor to af ugerne er reel sommerferie, hvor mekanikere med mere har tid til at være sammen med familien.