Bernd Maylander nervøs

Aston Martin Vantage Copyright Aston Martin Racing

For første gang i den organiserede Safety Car-historie skal to mærker deles om arbejdet. Aston Martin leverer Safety Car og Medical Car til halvdelen af sæsonens løb.

To ting er fælles mellem Aston Marting og Mercedes. Bernd Maylander skal køre begge biler og AMG leverer motoren til begge biler. Alligevel bliver det en helt ny udfordring for Bernd Maylander.

Bernd Mayländer

Bernd Maylander udtaler til hollandske ‘Formule 1’:

“Jeg har ikke været så nervøs før en sæson før. Simpelthen fordi det er noget helt nyt.”

“Det er godt for Formel 1. Jeg har kørt en Mercedes-AMG for så længe, og nu er et andet stort, historisk og cool brand ankommet. Det er altid godt for Formel 1.”

Det tog dog ikke lang tid for den tyske kører at føle sig hjemme i Aston Martins Safety Car.

“Naturligvis er der forskelle, men man vænner sig hurtigt til dem.”

Aston Martin Vantage
Copyright Aston Martin Racing

“Selv om begge har en AMG-motor, så er Mercedes lidt mere kraftfuld. Men om du kører 245 eller 250 km/t gør ingen forskel.”

“Det vigtigste for mig er, at bilerne opfører sig perfekt på banen.”

Vi ved endnu ikke, hvilke baner hvert mærke skal køre på, men det vil ikke overraske GPnews, hvis det er Aston Martin i sæsonåbneren i Bahrain.