Romain Grosjean er minimum ude i denne weekends grand prix i Sakhir og i hans sted er supersub Nico Hulkenberg ikke indkaldt. I stedet gør Haas brug af deres officielle reservekører Pietro Fittipaldi.
Valget er faldet fordi Pietro Fittipaldi har været tilknyttet Haas i flere år og dermed kender holdet samtidig med, at han har testet i både en VF18 og VF19.
Så for engangs skyld benyttes den naturlige reservekører.
Beslutningen blev truffet for at give Romain mindst en uge til at komme sig over sine skader fra søndag. Skader der heldigvis mest er et par brandsår, blå mærker og måske et brækket ribben.










