Belgiens GP – Kval – Norris hurtigst

Lando Norris Copyright McLaren Media

Lando Norris var hurtigst, da kvalifikationen til søndagens GP blev kørt. Holdkammeraten Oscar Piastri starter på siden af ham, mens Charles Leclerc med 3/1000 skubbede Max Verstappen ned på p4. Deja vu for Hamilton og Antonelli.

Vejret spiller stadig nogen kørere et puds. Vejret var fint og flot igen lørdag, men søndag truer med regn. Derfor er nogle opsætninger mere regnvejrsbaserede, og det koster på tiden med mere downforce og blødere opsætning.

Allerede på vej ud til Q1 var der ballade i pitten. Oliver Bearman presser sig ud foran Fernando Alonso, hvilket vi frygtede kunne give en straf for Unsafe Release. Det gjorde den heldigvis ikke, men den anden episode kostede Nico Hulkenberg en ny forvinge. Han kørte sin bil ud i et forsøg på at presse sig ind foran Lance Stroll.

Det ville den canadiske kører ikke, og Lance ramte Nicos forvinge. Den er der ikke kommet noget svar på endnu. Oscar Piastri var første mand til at lægge en tid ind i 1.41.998. Holdkammeraten Lando Norris kunne kun køre 1.42.076. Efter de første par tider blev lagt ind, så var stort set hele feltet i pit.

Lewis Hamilton
Copyright Ferrari Media

Da de kørte tilbage på banen var flere kørere i problemer. Kimi Antonelli, George Russell og Lewis Hamilton var i farezonen. Charles Leclerc kørte 1.41.065, mens Lando Norris sænkede tiden til 1.41.010.

Da tiden udløb i Q1 var George Russell videre, Lewis Hamilton kom også videre, mens Gabriel Bortoleto var ude. Kimi Antonelli var ude igen, ligesom de to Aston Martin-racere. Kort efter Q1’s afslutning fik Lewis Hamilton taget sin tid for track limits, og dermed var Ferrari-køreren ude og Gabriel videre.

Alexander Albon røg ud i SQ1, men nåede til Q3.
Copyright Williams Racing

Q2 blev også underholdende. Oliver Bearman var heldig ikke at ryge i gruset i Pouhon. Som altid handler det ikke nødvendigvis om at være hurtigst, men bare ikke at være blandt de fem langsomste.

Med seks minutter tilbage var de fem, der lå til at ryge ud Bortoleto, Colapinto, Gasly, Sainz og Bearman.

Da Q2 var færdig var Bortoleto videre til Q3. I stedet var Ocon, Bearman, Gasly, Hulkenberg og Sainz ude.

Lando Norris
Copyright McLaren Media

Så skulle pole-tageren findes. Lando Norris lagde en tid ind på 1.40.562 i første forsøg. Der var ingen tvivl om, at på en bane, som var blevet hurtigere, så kunne den tid ikke holde. Det viste sig, at det kunne den.

Det var dog ikke fordi den ikke blev forsøgt slået. Max Verstappen fik hjulspin ud af La Source, og så var hans forsøg overstået. Oscar Piastri og Lando Norris lavede begge mindre fejl, så de kunne heller ikke slå tiden.

Her kan du se højdepunkter fra kvalifikationen. 

Charles Leclerc manglede at sætte en tid og han endte med at presse sig ind foran Max Verstappen. Alex Albon skubbede også George Russell fra p5 til p6. Yuki Tsunoda var tilbage i Q3 og han blev p7 foran Hadjar, Lawson og Gabriel Bortoleto.

Lando Norris
Copyright McLaren Media
Lando Norris tog pole i Belgien foran Oscar Piastri og Charles Leclerc
Copyright McLaren Media
Lando Norris
Copyright McLaren Media

Nu venter løbet søndag. Optakten starter 13.30 og løbet klokken 15.00. Det kan ses på TV3+, Viaplay, F1TV Pro og Viasat UHD-kanalen.

Belgien 2025 – Kval