Det er ikke hver dag en franskmand vinder et Formel 1-grand prix. Således var det mere end 24 år siden det sidst skete, da Olivier Panis i 1996 kørte først over stregen i Monaco.
Således var Pierre Gasly kun få måneder gammel, da det skete sidst, og den flotte, men ærligt også heldige, sejr gav efterfølgende et væld af lykønskninger på alverdens kommunikationsformer.
Et nummer var dog mere specielt på Pierre Gaslys telefon efter løbet. Det var den franske præsident Emmanuel Macron, der ringede til Pierre Gasly efter løbet.
“Det var det mest uventede og bedste telefonopkald af alle dem jeg fik i de sidste 24 timer.”
“Han ønskede bare at lykønske mig, sagde han var virkelig stolt og hele landet var stolt over det jeg havde opnået. Vi har måtte vente 24 lange år på at høre den franske nationalmelodi på et F1-podie.”
Her mener naturligvis som den første melodi på podiet, Renault har jo vundet flere gange i 00’erne.
“De ord der kom fra ens præsident er altid meget rørende, og fik mig til at indse lidt af det jeg har gjort. Det gjorde mig også stolt, naturligvis, og virkelig glad.”
“Jeg har stadig ikke haft tid til at gå igennem alle beskederne – det har været virkelig hektisk og skørt siden løbet – men jeg har fået beskeder fra folk jeg aldrig ville have troet.”
“Mange fodboldspillere som Neymar Jr, Mbappé, Dani Alves, Rabiot og Griezmann, men også fra basketballspillere, tennisspillere og cykelryttere.”
“Helt vildt. Jeg kan stadig begribe alle de beskeder og støtte jeg har fået. Det får en til at føle sig speciel.”