WS: Gilkes vinder årets bedste grand prix

Megan Gilkes vandt ikke-pointløbet i Assen Copyright W Series

W Series er den nye frække pige på racerbanen. Lørdag blev den femte af sæsonens seks afdelinger kørt. Sidste løb køres på Brands Hatch i august, så hvorfor blev der lige kørt et nyt løb søndag.

Det blev der fordi W Series har muligheden for at prøve nye løbsformater af og det gjorde de søndag. Løbet blev af varianten Reverse grid, hvor man linede op efter mesterskabsstillingen.

Netop Reverse Grid nævnes ofte i forbindelse med Formel 1 som en mulighed for at skabe action og overhalinger, når de hurtigste starter bagerst og skal køre sig igennem feltet af langsommere kørere.

Således startede Jamie Chadwick og Beitske Visser fra bagerste række, imens Megan Gilkes startede forrest. Kun 18 år gammel og mest kendt for sit spektakulære bremsesving på Hockenheim, der sendte Emma Kimilainen ud af løbet og skadede to løb mere.

De to reservekørere Sarah Bowy og Vivien Keszthelyi var også på gridden, så der var hele tyve kørere på banen i det, der skulle vise sig at være det mest underholdende løb endnu.

Megan Gilkes tog starten og her blev hun faktisk resten af løbet, men hun måtte kæmpe for sejren. Hele to safety car-perioder skulle hun håndtere, men endnu vigtigere. Fordi der ikke var point på højkant, så steg intentiteten. Her var nærkampe og gode dueller i hele løbet og da sidste omgang gik i gang var det med Alice Powell i forfølgerens rolle.

Så aggressivt var hendes angreb, at hun troede hun havde vundet i drag-racet op til målstregen. 0.003 sekunder efter den kun 18-årige canadier Megan Gilkes var afstanden mellem en opkørsel fra plads 17 til sejren i løbet.

De to ærkerivaler Jamie Chadwick og Beitske Visser gik igen til den, men der er så meget respekt mellem de to piger. Desuden er der også den regel, at hvis man udgår af løbet, så starter man med samme bil i næste løb. Gennemfører løbet og der bliver trukket lod om en ny bil næste løb.

Resultatet af det uofficielle og pointløse løb blev:

Plads Kører Team Bil Omg. Tid
1 Megan Gilkes Tatuus/Alfa Romeo 18 32m21.283s
2 Alice Powell Tatuus/Alfa Romeo 18 0.003s
3 Sabre Cook Tatuus/Alfa Romeo 18 0.347s
4 Emma Kimilainen Tatuus/Alfa Romeo 18 0.537s
5 Jessica Hawkins Tatuus/Alfa Romeo 18 0.715s
6 Tasmin Pepper Tatuus/Alfa Romeo 18 1.817s
7 Naomi Schiff Tatuus/Alfa Romeo 18 1.966s
8 Jamie Chadwick Tatuus/Alfa Romeo 18 2.324s
9 Vicky Piria Tatuus/Alfa Romeo 18 2.704s
10 Sarah Moore Tatuus/Alfa Romeo 18 3.101s
11 Sarah Bovy Tatuus/Alfa Romeo 18 5.241s
12 Caitlin Wood Tatuus/Alfa Romeo 18 5.510s
13 Marta Garcia Tatuus/Alfa Romeo 18 5.695s
14 Beitske Visser Tatuus/Alfa Romeo 18 6.085s
15 Miki Koyama Tatuus/Alfa Romeo 18 6.530s
16 Esmee Hawkey Tatuus/Alfa Romeo 18 6.879s
17 Vivien Keszthelyi Tatuus/Alfa Romeo 18 8.051s
18 Fabienne Wohlwend Tatuus/Alfa Romeo 18 8.168s
Gosia Rdest Tatuus/Alfa Romeo 13 Udgået
Shea Holbrook Tatuus/Alfa Romeo 8 Udgået