Oscar Piastri tog pole position efter en kvalifikation, der viste hvor meget rivalisering der er mellem Lando Norris og Oscar Piastri. Fernando Alonso var jublende glad, mens Carlos Sainz røg ud i Q1.
Der var store overraskelser i Q1. Med 3½ minut tilbage var Carlos Sainz og Yuki Tsunoda begge i farezonen. Det burde være en formsag, men Carlos og Williams FW47 har ikke kunne gribe banen i Montmelo an.
Da kørerne var på vej ud til sidste forsøg var der trafikprop i pitten. Franco Colapinto holdt stille i fastlane og spærrede for kørerne bagved. Carlos Sainz kunne heller ikke komme ud, så først da Colapinto blev skubbet lidt, kunne Carlos komme ud. Det betød, at de andre nu også kunne komme forbi.

Copyright Williams Racing
Banen forbedrede sig, som det normalt sker, så de sidste biler er potentielt de hurtigste. Flere kørere forbedrede sig også, men da det ternede flag faldt var fem kørere ude.
Nico Hulkenberg, Esteban Ocon, Carlos Sainz, Franco Colapinto og Yuki Tsunoda.
Specielt Yuki Tsunoda må kunne mærke sædet blive varmt under sig. Mere ydmyg end Liam Lawson, men nu har han også tangeret Lawsons P20-kvalifikation. Man begynder at tænke på Sergio Perez nu, og hvor lettet mexicaneren må være efter at være ude.

Copyright Red Bull Contentpool
Q2 og Oscar Piastri var hurtig. 1.11.998 var hans tid, hvor man på tv-billederne kunne se mørke skyer i baggrunden. Med 2½ minut tilbage var de fem ude Bortoleto, Lawson, Albon, Stroll og Bearman.
Tiderne var tætte. Der var under en hundrededel af et sekund mellem Max Verstappen på p3 og Lewis Hamilton på p5. Ude på banen var Alex Albon ude for at forbedre sig. På den sidste del af banen kommer han op til en Haas, og thai-briten skælder voldsomt ud fordi han mener Haas bevidst har saboteret hans omgang. Alex er ude.
De fem ude efter Q2 blev Albon, Bortoleto, Lawson, Stroll og Bearman.

Copyright Pirelli
Så var der 12 minutter til at finde pole position-vinderen. Her fik vi et godt indblik i, at der ikke samarbejdes på tværs af McLaren-garagen. Oscar Piastri var ude på en flyvende omgang og overhaler Lando Norris sidst på omgangen. Lando lægger sig ind bagved og forventer slipstrøm ned af den lange langside.
Oscar vælger med det samme han har sat sin tid at trække væk fra ideallinjen og bremse. Cheeky kunne man høre Iceman sige på radioen. Piastris første tid var 1.11.836 og da Lando sætter sin tid er den bedre med 17 tusindedele.

Copyright Pirelli
Fernando Alonso kører tidligt ud til sit første forsøg. Han giver den gas og kommer over målstregen som p5, hurtigere end Max Verstappen. Woo sagde den ældste kører på banen og han var så glad for sin omgang, at han vinkede hele vejen rundt på cooldown-omgangen. Desværre for Fernando manglede de ni andre kørere at sætte den første eller den næste tid.

Copyright Red Bull Contentpool
Der blev kørt stærkt på den sidste flyvende omgang. Så stærkt, at Fernando Alonso røg fra p5 til p10. Lando Norris forbedrer poletiden til 1.11.756, men Oscar Piastri manglede stadig at sætte sin tid og Iceman var iskold. 1.11.546 blev pole-tiden. Max Verstappen kørte sig på p3.
Lance Strolls placering er dog ikke sikret. Tilsyneladende kørte Lance ikke ind til vægtkontrol, da han skulle. Resultatet er kun provisorisk.

Husk løbet kan ses på TV3+ med op/nedtakt, Viaplay, Viasat UHD og F1TV Pro.










