Alonso får egen modifikation hos Alpine

Fernando Alonso Copyright Alpine Racing

Det er ikke fordi det kommer som den store overraskelse, at Fernando Alonso ikke er på toppen endnu. Det er langt mere overraskende, hvor meget bedre Esteban Ocon er i forhold til den gamle ræv.

De to år udenfor Formel 1, samtidig med de markant anderledes biler han har kørt, har gjort at F1 ikke bare er et comeback uden problemer. En del af det skyldes styringen af bilen, som ikke ligner McLarens eller Ferraris.

Derfor vil Alpine modificere Fernando Alonsos power steering og det tror den spanske kører selv bliver en fordel. Til den spanske avis ‘Marca’ udtaler han:

“Det er mere for min komfort.”

Fernando Alonso
Copyright Alpine Racing

“Bilen er anderledes hvad angår power steering, så jeg ønsker den bliver mere det jeg havde før, for at forbedre min fornemmelse. Det er kun min side af garagen, og forhåbentlig bliver det nemmere for mig.”

Fernando har stor tiltro til, at bilen vil være god i Monacos gader.

“Jeg tror bilen vil være virkelig hurtig i Monaco. Jeg har en god fornemmelse for performancen der. ”

“En af de ting jeg skal forbedre er at få det bedste ud af en omgang – presse bilen, have tillid til bilen.”

“Jeg er der ikke 100% endnu.”