Miamis GP – Sprint – Max vandt i grimt Kevin-løb

Max Verstappen vandt Copyright Red Bull Contentpool

Det blev endnu en sejr til Max Verstappen, der dominerede sprintløbet i Miami, trods udtalelser om hvor dårlig bilen var, som ledte tankerne tilbage til Nigel Mansell, og hans evindelige bilproblemer trods dominans. Kevin Magnussen påtog sig skurkerollen, og blev straffet for det.

Der var drama allerede i starten. Helt i front tog Max starten foran Charles Leclerc, Daniel Ricciardo kom forbi Sergio Perez, og Lewis Hamilton satte gang i en kædereaktion, der endte med at koste Lance Stroll og Lando Norris deres videre deltagelse i løbet. Safety Car på banen.

Starten på sprintracet i Miami 2024
Copyright Red Bull Contentpool

De to Haas har udnyttet kaosset og ligger 7 og 8 med Hulkenberg forrest. I starten ligger de i et DRS-tog med Sergio Perez, som kom tilbage forbi Daniel Ricciardo, forrest. Efterhånden som kørerne mistede deres DRS, så blev de åbne for angreb og da Kevin ikke længere kunne DRS’e Nico Hulkenberg, så begyndte Lewis Hamilton at angribe.

I starten kunne Kevin holde Lewis bag sig, men så missede han et bremsepunkt og kom kortvarigt af banen. Med det samme var Lewis på radioen. Lewis forsøgte igen og igen at komme forbi, men Kevin kørte endnu mere forsvarsgeneral end i Jeddah, og selv med danske øjne er det svært at sige, at det var i orden.

Sergio Perez var under pres i starten af løbet
Copyright Red Bull Contentpool

Kampen blev intensiveret og Kevin fik de obligatoriske 10 strafsekunder. Nu uden mulighed for et point, så blev han dog ved med at køre forsvarskørsel. Han nåede at få endnu 10 strafsekunder for sin kørsel inden han fik det sort/hvide advarselsflag om, at nok var nok.

Det skete efter, at Lewis faktisk var kommet forbi Kevin, men Kevin bremsede så sent, at både han og Lewis røg af banen. Det udnyttede Yuki Tsunoda til at komme forbi, og han lå den sidste pointgivende plads indtil afslutningen af baglangsiden på sidste omgang. Her bremsede Lewis sig forbi og tog p8 over målstregen.

Max Verstappen foran Charles Leclerc
Copyright Red Bull Contentpool

Carlos Sainz forsøgte flere gange at angribe Daniel Riccardos VCARB, men han kunne ikke komme forbi. I stedet fik Oscar Piastri en mulighed, men Sainz er ikke ny i Formel 1og forsvarede sin position.

George Russell i den anden Mercedes fik intet ud af løbet. Han tog p14 fra Alex Albon sidst i løbet. Da løbet sluttede var det med Max Verstappen (sprintsejr nr 9), Charles Leclerc i den blå Ferrari? og Sergio Perez på p3. De fik overrakt deres “pokal” af Zinedine Zidan, som var lige ved at give p2-trofæet til Sergio Perez.

Max Verstappen, Charles Leclerc og Sergio Perez
Copyright Red Bull Contentpool

Hvad blev så resultatet? Kevin vidste vi havde straffe, Esteban Ocon havde ti strafsekunder for at have påkørt Charles Leclerc i pitten inden løbet, mens Hamilton havde flere episoder der skulle undersøges.

Derfor tog det sin tid før det officielle resultat kom på skærmen.

1. Max Verstappen
2. Charles Leclerc
3. Sergio Perez
4. Daniel Ricciardo
5. Carlos Sainz
6. Oscar Piastri
7. Nico Hulkenberg
8. Yuki Tsunoda
9. Pierre Gasly
10. Logan Sargeant
11. Guanyu Zhou
12. George Russell
13. Alex Albon
14. Valtteri Bottas
15. Esteban Ocon (Straf)
16. Lewis Hamilton (straffe)
17. Fernando Alonso
18. Kevin Magnussen (straffe)
19. Lance Stroll (DNF)
20. Lando Norris (DNF)