Lewis Hamilton mistede sin podieplads og Charles Leclerc tabte også point, da begge kørere blev diskvalificeret for at have overslidt planken under bilen. Det var dog ikke fordi de prøvede at snyde, men derimod asfalten på COTA som er for dårlig.
Esteban Ocon og Oscar Piastri udgik begge tidligt i løbet efter kontakt med hinanden. Kontakten blev forårsaget af et bump i den ujævne asfalt.
Max Verstappen udtalte efterfølgende:
“I øjeblikket føles den bedre tilpasset en rallybil.”
“Ligesom, jeg hopper og bliver kastet rundt. I en F1-bil ser man det nok ikke engang så meget, fordi vi selvfølgelig er klistret til jorden på grund af downforcen.Men de bump og spring, som vi har nogle steder, det er alt for meget.”
“Jeg mener ikke, det er på F1-niveau. Jeg elsker denne bane, ærligt talt, layoutet er fantastisk, men vi har bestemt brug for ny asfalt.”
Det var en sjælden frustreret Max Verstappen, der skældte sin løbsingeniør ud for at tale til ham under nedbremsningerne.
Allerede før løbet havde Lewis Hamilton kritiseret asfalten.
“Jeg kan lide nogle af bumpene fordi det giver banen karakter, men der er alt for mange.”