Zandvoort kan ryge ud af kalenderen efter 2025

Tæt kamp Copyright Pirelli

Max Verstappens officielle hjemmebane, Zandvoort i Holland, kan være på vej ud af Formel 1, når den nuværende kontrakt udløber efter 2025. Det forklarer chefen for Zandvoort Robert van Overdijk.

“Vi ved, at FOM ønsker at bevæge sig mod en situation med færre løb i Europa og kan begynde at arbejde med en rotationsplan fra 2025, men vi ved ikke, hvordan det vil se ud.”

“Det er bestemt ikke en selvfølge, at vi bliver på kalenderen hvert år efter 2025, selvom det selvfølgelig er vores ambition.”

Starten på Hollands GP 2022
Copyright Red Bull Contentpool

Her snakkes om et rotationsprincip med nabolandet Belgien, hvis grand prix på Spa-Francorchamps altid er en stor succes på samme måde som Nurburgring og Hockenheim skiftedes til at afholde Formel 1.

Samtidig møder arrangørerne problemer med de lokale myndigheder, som også vil have en bid af kagen. Der snakkes om en afgift på årligt 900.000 euro til de lokale myndigheder. Noget som arrangørerne ikke mener er helt fair, baseret på det revenue som grand prixet genererer i lokalsamfundet.

“Vi er ikke enige fordi vi mener, vi bringer mange penge ind med denne begivenhed, og det kan kommunen leve på i mange år fremover. Men hvis det bliver introduceret, bliver vi nødt til at sluge det.”

Travlhed på Spa
Copyright Pirelli

Rotationsprincippet, som der snakkes om vil ændre Hollands- og Belgiens Grand Prix til Beneluxs GP.

“Hvad der sker efter 2025 er ikke op til os, men for FOM at bestemme.”

”Vi har endnu ikke haft nogen diskussioner om det her, for FOM har endnu ikke besluttet sig. Mange kontrakter med baner udløber i 2025, og FOM skal finde ud af, hvor mange løb de stadig vil have i Europa.”