WS: Skade giver held i uheld

Nerea Marti Copyright W Series

Den enes uheld er en andens held. Sådan er det også lidt i det her tilfælde. Tjekkiske Tereza Babickova blev sidste weekend skadet under et løb i Formula Regional European Championship by Alpine. Spanske Nerea Marti erstatter Tereza i denne uges FIA F3-test.

Tereza var en af af tre piger fra W Series, der sammen med Hamda Al Qubaisi, der deltager i en test på Magny-Cours i Frankrig den 16. og 17. september. Hun bliver som sagt erstattet af Nerea Marti, der faktisk testede en F3-bil sidste år.

Nerea Marti i sæsonåbneren i Miami
Copyright W Series

Nerea Marti siger om sin chance:

“Først og fremmest håber jeg, at Tereza får en hurtig bedring, og jeg ser frem til at se hende tilbage på banen så hurtigt som muligt.”

“Jeg er super spændt på at deltage i denne uges Formel 3-test. Jeg blev tilbudt samme mulighed sidste år, og det var en rigtig positiv dag, hvor jeg lærte meget. Det bliver rigtig godt at se min progression fra sidste år og selvfølgelig få mere erfaring med F3-bilen.”

“Jeg sætter virkelig pris på denne store mulighed, og jeg vil gerne takke Bruno Michel og hans team, og også W Series for deres støtte. Jeg er klar til det, og jeg vil give mit alt igen!”