Ungarns GP – De frie træninger

Lewis Hamilton Copyright Pirelli

Formel 1 er i Ungarn til det sidste løb på denne side af Formel 1-sommerferien. Der var dansk i Mercedes i FP1, en Aston Martin B-spec og ganske konkurrencedygtige Ferrarier.

FP1 i Ungarn havde fem rookies i bilerne. Frederik Vesti havde lånt Kimi Antonellis bil, så der lå et pres på vores danske reservekører for ikke at crashe eller på anden måde beskadige den mesterskabsførendes bil. Det gjorde han fint og endte på en godkendt p7.

Leonardo Fornaroli sad i Oscar Piastris bil, Paul Aron i Franco Colapintos Alpine, Ryo Hirakawa var i Oliver Bearmans Haas og Colton Herta havde overtaget Valtteri Bottas’ Cadillac. Et helt sekund efter Sergio Perez, men alligevel godkendt.

Her kan du se højdepunkter fra FP1. 

Colton Herta
Copyright Pirelli

Charles Leclerc var hurtigst på Hungaroring, der i år fylder 40 år. Første løb blev kørt i 1986 og blev vundet af Nelson Piquet i en Williams-Honda. Det var dengang. I dag sluttede Carlos Sainz sidst i FP1.

Tyve år tidligere i 2006 tog Jenson Button sin første sejr i Formel 1. Aston Martin med Honda-motoren var kommet med en B-spec bil. Hele 16 elementer var der blevet udskiftet og det udnyttede Fernando Alonso til at dufte til yderkanten af Top 10. En 13. plads har nok bragt nogle smil på det hårdt pressede hold.

Lance Stroll udgik med et defekt baghjulsophæng, et spin og efterfølgende rødt flag. Isack Hadjar har haft et par gode løb på det sidste. I dagens FP1 sluttede han et halvt sekund efter Max Verstappen. At tiderne i træningerne kan være svære at læse noget af viser Lando Norris.

Frederik Vesti
Copyright Mercedes AMG

Næsten to sekunder efter Charles Leclerc og udenfor Top 10. Et par timer senere var det tid til FP2.

Ungarn 2026 – FP1

Anden træning havde også sin del af action. Franco Colapinto spandt sin Alpine i det sidste sving og frembragte det røde flag. De to fælles ting for FP2 var aero-balance og bremseproblemer, hvilket Kimi Antonelli viste sin del af.

Lance Strolls skade fra FP1 var mere alvorlig end først formodet. Han måtte sidde FP2 over, så noget må være gået helt galt, da baghjulsophænget knækkede i FP1.

Her kan du se højdepunkter fra FP2.

Fernando Alonso var tilbage, men stadig lidt længere fremme end normalen. Han sluttede p19 i sin Aston Martin. Williams døjer stadig med problemer. Alex Albon og Carlos Sainz sluttede 16 og 17 langt efter de hurtigste. Der er meget langt til Baku, hvor Williams skulle være klar med en B-spec.

Fernando Alonso
Copyright Pirelli

Ros til Valtteri Bottas, der sluttede på en 18. plads. Langt efter, men alligevel fremgang for Cadillac og finnen.

Oppe i front var det Lewis Hamiltons tur til at være hurtigst. På banen som han har taget otte sejre på viste han gode takter. Ham og Charles Leclerc var de eneste kører under 79 sekunder.

VCARB gjorde det igen godt og blander man lige lidt Audi med i mixet, så er lagt op til en god Best of the Rest om de sidste pointgivende placeringer på søndag. Så er spørgsmålet dog om, at producerne har opdaget, at der er flere biler på banen end Red Bull Racing, McLaren, Ferrari og Mercedes.

I morgen venter den sidste træning og kvalifikationen til det ungarnske grand prix.

Ungarn 2026 – FP2

Træningen kan ses på TV3 Sport, kvalifikationen på TV3+ med optakt. Viaplay og F1TV Pro viser begge dele, og Viasat UHD viser også kvalifikationen.