F1 ændrer weekendformat

Kørerpressekonference i Canada 2022 Copyright Alfa Romeo Racing

En større og større kalender skulle en ændring af weekendformatet gøre det nemmere for kørere og hold at overkomme de mange ting. I korte træk fjernede man torsdagen og gennemførte torsdagens begivenheder om fredagen.

Det er nu blevet prøvet i år, men selv om hensigten var at give alle lidt mere ro over weekenden, så har effekten været den modsatte og specielt for dem, det primært handler om; kørerne og til dels medierne.

Kørernes pressekonference er blevet afviklet fredag, men allerede torsdag har kørerne stået til rådighed for medierne ud for holdenes egne garager. Teamchef-pressekonferencen som tidligere blev afviklet fredag blev rykket til lørdag.

Fra denne weekend går man tilbage til det gamle format, næsten. Ti kørere skal deltage i den officielle kørerpressekonference torsdag. De resterende 10 kørere skal stå til rådighed for medierne torsdag, men det vil blive langt mere roligt.

George Russell
Copyright Mercedes AMG

Om det bliver hele hold eller en kørerrepræsentant fra hvert hold vides ikke endnu, men næsten-delen handler om teamcheferne. De vil stadig have deres egen pressekonference lørdag før afviklingen af FP3.

Resten af kalenderen ligner det vi kender, men vi er tilbage til det gamle format, hvor kørerne får lidt mere fred fredag.

Max Verstappen forklarede det allerede under Emilia Romagna-weekenden.

“Jeg mener det handler mere om, hvordan vi laver pressekonferencerne og medieaktiviteter.”

Max Verstappen
Copyright SMG Press Office

“Jeg mener det var bedre før, for nu er torsdag meget lang, hvilket officielt ikke er en dag længere, men faktisk for os er det den samme tid, eller endnu mere.”

”Endnu mere på en fredag, hvor man møder tidligt ind. Jeg mener, det at komme tidligt er ikke et problem, men hele din dag er længere.”

“Så skal du til flere løb, vil du gerne have en kortere weekend, men faktisk er det nu, med flere løb, har vi også længere weekender, eller i det mindste flere dage, hvor vi er på banen og laver ting.”

“Det er der helt sikkert behov for at ændre.”